Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Kommune vil selv indsamle affald

11. december 2018  |  

Af Redaktionen

ATL-kritik: Hvidovre Kommune hjemtager indsamling af affald af politiske grunde.

 

Et flertal i Hvidovre byråd har besluttet, at det er kommunens egne ansatte, som skal indsamle affald hos borgerne. Dermed føjer Hvidovre sig til en længere række af kommuner, som er i gang med at hjemtage indsamlingen af affald. Men det usædvanlige i Hvidovre er, at beslutningen hverken er begrundet i økonomi eller service.

 

”Baggrunden for beslutningen er politisk og begrundet i flertallets ønske om, at affaldsordningerne skal varetages af kommunalt ansatte”, lyder det skriftlige svar til ATL.

 

Det er skraldebiler fra Remondis A/S, som lige nu henter affald på villavejene i Hvidovre Kommune på den københavnske vestegn. Men snart er det slut.

Byrådet har besluttet at annullere udbuddet af affaldsindsamlingen og lade kommunens egne medarbejdere overtage opgaven.

ATL har bedt kommunen om en begrundelse, og direktør Gert S Nelth svarer, at beslutningen er politisk. Det er ”begrundet i flertallets ønske om, at affaldsordningerne skal varetages af kommunalt ansatte”, skriver direktøren i et svar til ATL.

 

Det både undrer og bekymrer direktør i ATL Lars William Wesch.

 

- Hvis man er utilfreds med en aftale, fordi den er for dyr eller dårlig, kan man ændre på det. Det er der ikke tale om her. Der er tilsyneladende tale om et ideologisk ønske om at lade de offentligt ansatte indsamle affald, siger han.

 

- Kommunen gambler med borgernes pengene. Der er ikke lavet nogen analyser, som viser, at kommunen selv kan gøre det bedre og billigere – tværtimod, siger Lars William Wesch.

Går glip af innovation

Hvidovre føjer sig til en længere række af kommuner, som er i gang med at hjemtage indsamlingen af affald. Københavns Kommune er den største. Men det gælder også kommuner som Faxe og Rødovre.

 

Udviklingsdirektør i Remondis A/S Claus Barslund er bekymret for den regning, der kan ende hos borgerne. Og han frygter, at miljøet vil tabe.

 

- Kommunerne har hele tiden kunnet vælge det sidste nye miljøvenlige materiel, når de har udbudt en opgave. Når de trækker opgaven hjem, er det dem selv, der står med den opgave. Det er en meget dyr løsning for dem. De har ikke de stordriftsfordele, som vi har i det private, forklarer Claus Barslund og slår fast:

- Man går glip af den innovation, der opstår, når man har private aktører, som ikke laver andet 24/7 end at være med på beatet i forhold til, hvad der sker inden for affaldsindsamling.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

363 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com