Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Kovending i Kommissionen hilses velkommen

Søgeord:

15. september 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

335 gange

Læses i øjeblikket af:

0

EU-Kommissionen opgiver krav om, at sættevogne og anhængere skal hjem til hjemlandet hver 8. uge.

 

EU indførte tidligere i år et omstridt krav om, at lastvogne, der udfører lovlig cabotage i forbindelse med internationale transporter, skal vende tilbage til hjemlandet hver ottende uge. Det har EU-Kommissionen hidtil tolket som, at også sættevogne og anhængere skulle retur til det hjemland, som nummerpladen viser.

 

Men tolkningen har vakt voldsomme protester, og nu har EU-Kommissionen valgt at ændre fortolkningen, så det kun er trækkeren eller forvognen, der skal retur til hjemlandet.

 

Nyfortolkningen hilses velkommen i store dele af den europæiske transportbranche.

 

I DTL – Danske Vognmænd – der ellers har kæmpet for at begrænse udenlandske lastvognes adgang til at udføre cabotagetransporter – betegner man EU-Kommissionens nytolkning som fornuftig.

 

DTL’s administrerende direktør Erik Østergaard er tilfreds med, at Kommissionen nu endelig sætter punktum for en absurd diskussion om, hvorvidt de mange ”løse” sættevogne i EU skal med hjem til registreringslandet hver ottende uge:

- Det har været en helt unødig debat, alene fordi enhver, der bare beskæftiger sig en smule med vejtransport, ved, at der er cirka tre gange flere – og dermed ”løse” – sættevogne end trækkere i Danmark og i EU, og at den overvejende del af det, der bliver koblet til en trækenhed, jo ikke ejes af vognmanden selv, men af speditører og andre vognmænd. Vores forventning har hele tiden været, at Kommissionen måtte komme til fornuft efter relativt kort tid, hvilket så jo også er tilfældet, siger Erik Østergaard i en pressemeddelelse på brancheorganisationens hjemmeside.

 

-  Skulle der være tale om, at en sættevogn rent faktisk tilhører den samme vognmand, som ejer trækkeren, kan man jo sagtens på vejen bruge denne til transportopgaver. Der er heller ikke nogen hindring for, at der kan udøves tredjelandskørsel eller transitkørsel på vejen til og fra hjemlandet, fastslår Erik Østergaard.  

International opbakning

Branchefællesskabet DI Transport under Dansk Industri hører også til, blandt de erhvervsorganisationer, der har presset på for at få EU-Kommissionens fortolkning ændret.

 

- Det ville have haft uoverskuelige konsekvenser for vejgodstransporten i EU, hvis sættevognene skulle flyttes tomme rundt i Europa for at nå retur til hjemlandet. Derfor er det meget postitivt, at EU-Kommissionen har ændret deres vejledning, siger Rune Noack, transportpolitisk chef i DI Transport.

 

Undervejs har DI Transport haft opbakning fra den store europæiske industriorganisation BusinessEurope og den internationale organsation for vejgodstransport IRU, hvor DI Transport er medlem begge steder.

 

- Det har været vigtigt at få europæisk opbakning, da dette rammer hele det indre markedet for vejgodstransport. Det har været helt afgørende at industri og transportbranchen stod sammen, siger Rune Noack.

Drop begrænsninger

DI Transport håber at fokus i den europæiske transportpolitik kan blive ændret, så der kommer fokus på at skabe et bedre indre marked for vejgodstransport og opfordrer til at ændre kravet om lastbilens retur til hjemlandet

 

- Der er behov for at øge kapaciteten og energieffektiviteten i vejgodstransporten i EU. De mange begrænsninger, som f.eks. at lastbilen skal returnere hjem hver 8. uge bør blødes op. Det må være næste skridt, siger Rune Noack. /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk