Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Krig i Ukraine stopper lastbilproduktion hos MAN

Søgeord:

31. marts 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

543 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Massive begrænsninger i MAN's lastbilsproduktion på grund af krigen i Ukraine.

 

Lastvogns- og busfabrikanten MAN er blevet ramt af krigen i Ukraine i en sådan grad, at selskabet må indstille produktionen af lastbiler. Situationen kan vare flere uger, fremgår det af en pressemeddelelse fra MAN.

 

Produktionsstoppet betyder, at op mod 11.000 MAN-ansattes ugentlige arbejdstid er skåret mærkbart ned.

 

Kunderne får mulighed for at annullere ordrer på grund af væsentlig længere leveringstider.

 

Krigen i Ukraine fører til massive forsyningshuller i produktionen af ledningsnet til lastbiler hos MAN Truck & Bus. Dette har betydet, at der siden den 14. marts har været nedlukning på lastbilfabrikkerne i München og Krakow, samt betydelige produktionsstop på fabrikkerne i Nürnberg, Salzgitter og Wittlich.

 

Underleverandører af ledningsnet til lastbiler kan ikke producere på sine ukrainske fabrikker eller kan kun producere i meget begrænset omfang. Dette truer med et stop i lastbilproduktionen i flere uger og en massiv reduktion i produktionen i andet kvartal. MAN's busproduktion er ikke væsentligt påvirket.

Underleverandører i Ukraine ramt

- På grund af den dramatiske situation har direktionen i MAN Truck & Bus SE straks taget foranstaltninger til at håndtere situationen. Umiddelbart efter krigsudbruddet begyndte vi blandt andet at kopiere de ukrainske produktionsmetoder af lastbilledningsnet til andre lande. Dette tager dog flere måneder at reetablere. Derudover har vi besluttet helt at stoppe omkostningerne til ikke-forretningskritiske aktiviteter og, indtil videre, indføres et ansættelsesstop. Korttidsarbejde er blevet forlænget for fabrikkerne i München, Nürnberg, Salzgitter og Wittlich og udvidet til også at omfatte administrationen. Dette betyder, at op mod 11.000 MAN-ansatte i Tyskland vil gå på korttidsarbejde. Landespecifikke tiltag gælder for MAN-ansatte uden for Tyskland. Som et tegn på solidaritet med arbejdsstyrken vil direktionen også gå markant ned i løn i de næste tre måneder på grund af den dramatiske udvikling, forklarer Alexander Vlaskamp, administrerende koncerndirektør for MAN Truck & Bus.

Mulighed for annullering af ordrer

Da selskabet, på grund af den aktuelle udvikling, ikke er i stand til at overholde alle sine aftalte leveringsfrister, vil MAN tilbyde sine kunder en ordreannullering. Samtidig får kunderne mulighed for at afgive en ordre på nye betingelser.     /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk