Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Kritisk blik på PostNord Logistics

Søgeord:

27. marts 2019  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

492 gange

Læses i øjeblikket af:

1

PostNord var hovedtema på Christiansborg-møde om unfair konkurrence.

 

Danske Fragtmænd havde tirsdag inviteret til dialogmøde på Christiansborg om den ulige konkurrence i transportbranchen. Hovedtemaet på mødet var det stigende pres, som branchen oplever fra det statsstøttede PostNord og datterselskabet PostNord Logistics.

 

Både vognmænd, transportpolitikere og brancheorganisationer deltog, og der blev fra alle sider taget yderst positivt imod et forslag fra politikerne om at nedsætte et udvalg, der skal arbejde videre med problemstillingen.

 

Det skriver ITD.

 

Skattekroner i baghånden?

Mange transportvirksomheder er stærkt bekymrede for konkurrencen fra det statsstøttede PostNord og datterselskabet PostNord Logistics. De oplever, at det statsejede postselskab som led i deres nødvendige genopretningsplan bevæger sig længere og længere ind på det i forvejen ikke særligt rentable marked for paller og stykgods.

På den baggrund havde Danske Fragtmænd i går tirsdag inviteret politikere, brancheorganisationer og interessenter til paneldebat på Christiansborg. Her satte fragtmændene og brancheorganisationerne ord på deres bekymring for, at statsstøtten til

PostNord anvendes til at udkonkurrere de private vognmandsvirksomheder, samt deres undren over, at PostNord som led i deres genopretningsplan begiver sig ind på stykgodsmarkedet, der ligger langt fra brevområdet, som er omfattet af befordringspligten.

 

Stykgodsmarkedet i Danmark er yderst velfungerende og drives i hård, men fair konkurrence, af de private aktører i markedet, som for eksempel Danske Fragtmænd.

 

- Det helt overordnede spørgsmål er, om staten fortsat skal støtte en virksomhed, der som PostNord befinder sig i direkte konkurrence med det private marked. Hvor stor en rolle skal for eksempel PostNord Logistics spille, og skal væksten ske ved at dumpe priserne på paller og stykgods, hvor markedet i forvejen er ekstremt hårdt presset? Det mener vi naturligvis ikke, og derfor har vi taget initiativ til dette dialogmøde. Vi fik en god dialog med både politikerne og brancheorganisationerne, og vi glæder os ikke mindst over, at flere politikere på mødet foreslog, at der bliver nedsat et udvalg, der skal se nærmere på dette område, siger Jørn Skov, administrerende direktør i Danske Fragtmænd.

Nedsæt gruppe

Fra polisk side deltog Rasmus Prehn (S), Kristian Pihl Lorenzen (V), Karsten Hønge (SF), Susanne Eilersen (DF), Jan Johansen (S) og Hans Chr. Schmidt (V) i debatten, og her blev det slået fast, at der skal sikres fair konkurrence og klare rammer, der indhegner PostNords opgaver med befordringspligten, og sikrer, at de private vognmandsvirksomheder ikke lider overlast som følge af statsstøtten til PostNord. Fra politisk hold blev det foreslået, at der nedsættes en gruppe bestående af politikere, brancheorganisationer og interessenter med viden og erfaring fra området. Det initiativ blev modtaget med åbne arme fra alle sider, og både ITD og Danske Fragtmænd ser frem til det videre samarbejde.

 

-   Der er et behov for, at der sikres større gennemsigtighed, når det handler om PostNord og pengestrømmene i koncernen. ITD og Danske Fragtmænd fører i øjeblikket en sag angående statsstøtten til PostNord ved EU-Domstolen, ligesom vi har klaget til EU-Kommissionen over kapitaltilskuddet til det underskudsgivende selskab PostNord Logistics. Vores klage har blandt andet ført til, at Kommissionen nu har åbnet en undersøgelsesprocedure af planlagte nye kapitalindskud til PostNord i milliardklassen. PostNords opgaver omkring befordringspligten skal hegnes ind, så vi sikrer, at der ikke sker krydssubsidiering, og et udvalg vil kunne bidrage til at sikre yderligere fakta og dokumentation, siger Jørn-Henrik Carstens, politisk chef for ITD.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com