Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

”Mindsteløn” af bagvejen via godskørselsloven

5. april 2019  |  

Af Redaktionen

DI: Ny transportaftale viser, at den danske model leverer varen.

I går torsdag kunne Dansk Industri kommentere på en fælles henvendelse fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening til beskæftigelsesministeren. De to parter foreslår dels, at en ændring af godskørselsloven for danske vognmænd og del en ændring af udstationeringsloven, for at sikre, at udenlandske vognmænd skal aflønne deres chauffører svarende til, hvad danske transportvirksomheder betaler, når de kører i Danmark. Det vil betyde, at udenlandske transportfirmaer skal dokumentere, at deres chauffører får en løn, der svarer til danske vilkår, når de kører cabotagekørsel eller kombinerede transporter i Danmark.

 

Arbejdsmarkedets parter afviser dermed statsminister Lars Løkke Rasmussens strøtanker om en dansk mindstelønskrav, der skal forhindre social dumping på det danske marked for godskørsel. Men forslaget fra DA og FH vil løse den samme udfordring, ved at gøre det lovpligtigt for udenlandske vognmænd, at aflønne deres chauffører efter dansk overenskomst.

DI glæder sig over, at arbejdsmarkedets parter efter grundige drøftelser har fundet en løsning på udfordringerne på transportområdet.

 

- Aftalen her viser meget klart, at arbejdsgivere og lønmodtagere tager ansvar for vores arbejdsmarked – også når det gælder om at sætte en standard for løn- og ansættelsesforhold i transportsektoren. Nu ser vi frem til, at regeringen og resten af Folketinget ser nærmere på forslaget og bistår med at få løst opgaven, siger DI’s fungerende adm. direktør, Kim Graugaard.

En sjælden undtagelse

Han peger på, at transportområdet er det eneste område på det danske arbejdsmarked, hvor vi – i næsten 50 år – har suppleret reglerne i overenskomsterne med lovgivning om løn- og ansættelsesvilkår for chaufførerne. Det bør vi holde fast i, mener DI.

 

- Med vores forslag lægger vi op til, at vi får regler, som både omfatter vilkårene for danske chauffører og for de udenlandske chauffører, som kører cabotagekørsel i Danmark. Det er en god løsning. Til gengæld vil vi kraftigt frabede os lovgivning om løn på resten af arbejdsmarkedet. Det kan og skal lønmodtagere og arbejdsgivere selv tage ansvar for, siger Kim Graugaard.

 

Han opfordrer til, at politikerne samtidig bakker op om den kollektive danske aftalemodel.

- Vi har et stærkt og fleksibelt arbejdsmarked, som stort set alle andre lande misunder os. Det er vigtigt, at både vores politikere og vi som arbejdsmarkedets parter står sammen om at passe på det. Jeg synes, at vi som arbejdsgivere og lønmodtagere viser igen og igen, at vi tager det ansvar meget alvorligt, siger Kim Graugaard.

 

Effektiv myndighedskontrol

Han understreger, at den nye aftale forudsætter, at regering og Folketinget samtidig sikrer effektiv myndighedskontrol.

 

- Vi får også brug for, at myndighederne hjælper med til at kontrollere, at reglerne bliver fulgt. I den henseende er det også en god nyhed, at Europa-Parlamentet i dag har opnået enighed om den såkaldte vejpakke, som vil være med til at sikre fælles spilleregler på de europæiske veje, siger Kim Graugaard.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1769 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com