Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Nationale interesser i erhvervshavnene

Søgeord:

29. oktober 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

185 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Kommentar af branchedirektør Michael Svane, DI Transport.

 

De danske erhvervshavne er afgørende for erhvervsudviklingen og forsyningssikkerheden. Mere end 75 procent af alle de mængder af varer og gods, der passerer Danmarks grænser, går gennem en havn. Færgeforbindelser er livslinjer til landets mange øer. Industri, energi, byggeri, landbrug, fiskeri og råstofforsyning er alle dybt afhængige af havnene.

 

Danmarks havne er vigtige krumtapper i landets infrastruktur.

 

Det er derfor uomtvisteligt, at der er nationale interesser i erhvervshavnene.

 

Det skriver Michael Svane i en kommentar på brancheorganisationens hjemmeside.

Glemte havne

På andre infrastrukturområder har man allerede fastlagt de nationale interesser. Vi har et statsvejnet, et statsbanenet, en luftfartslov, m.m., der klart fastlægger, hvilken infrastruktur, der er så vigtig, at den skal prioriteres.

 

Men ikke på havnene.

 

De danske erhvervshavne er overladt til den enkelte kommunes planlægning. Det er ikke hensigtsmæssigt, for kommunen har ikke nødvendigvis hele landets interesser for øje. Det har vi set med en række ”havne-sager”, hvor nogle kommuner har villet planlægge noget andet end havneaktiviteter på og omkring deres havne. Det er vigtigt, at kommunerne har det lokale ejerskab og bestemmelsesretten over havnene. Men vi har alle en interesse i, at havneinfrastrukturen og de mange havnevirksomheders fremtid ikke udelukkende afgøres i et byrådslokale.

De nationale interesser i havnene bør derfor defineres og håndhæves bedre af staten.

 

Ellers risikerer vi alle at blive fattigere. Og heller ikke her skal det glemmes, at havnene spiller en stor rolle i den grønne omstilling af transportsektoren. Vi har brug for at bringe de blå vandveje langt bedre i spil end tilfældet er i dag.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk