Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

- Ny kørselsafgift lader vognmændene i stikken

Søgeord:

7. december 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

732 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Kørselsafgift er en uopfindsom skatteskrue, lyder det fra ITD.

 

Den netop indgåede aftale om kilometerbaserede kørselsafgifter for lastbiler får ikke mange rosende ord med på vejen fra ITD.

 

Brancheorganisationen er især utilfreds med, at provenuet fra den ny lastbilskat ikke bliver ført tilbage til omstillingen af de tunge køretøjer, men i stedet skal anvendes til at finansiere flere grønne personbiler.

 

- Lad mig sige det ligeud: Det er meget skuffende og dybt urimeligt, at den tunge transport, der holder Danmark kørende, skal fungere som finansieringskilde til flere elbiler, når vi alle ved, hvor svært det er omstille lastbilerne frem mod 2030 uden en økonomisk håndsrækning, siger politisk chef i ITD, Henriette Kjær og fortsætter:

 

- Vi har igennem hele forløbet påpeget nødvendigheden af en omlægning af de nuværende afgifter, hvor infrastrukturen i langt højere grad aktivt anvendes til at fremme den grønne omstilling. Det skal vel og mærke gøres intelligent, og det må vi desværre nøgternt konstatere ikke er tilfældet med den her aftale. I stedet pålægger regeringen og dens støttepartier hårdt prøvede virksomheder højere afgifter, uden at provenuet føres tilbage, så det nu bliver endnu sværere for vognmændene at foretage de nødvendige grønne investeringer.

ITD er heller ikke tilfredse med, at varebiler til godskørsel ikke skal betale den samme afgift som lastbilerne. Det vil fremme ineffektive transporter i mindre varebiler til skade for klimaet og vognmændenes konkurrenceevne.

 

- Kørselsafgiften kommer i værste fald til at skævvride konkurrencesituationen i markedet og virke stik imod hensigten om at reducere CO2-udledningen i transportsektoren, hvis forhøjede afgifter ender med at betyde en massiv omlastning fra lastbiler til varebiler. Det kunne man nemt have undgået ved at inddrage varebilerne i aftalen, så det undrer os meget, at det ikke er en del af aftalegrundlaget, siger Henriette Kjær. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com