Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

- Ny plan er en gevinst for Aarhus

Søgeord:

12. april 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

157 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Marselistunnel og E45-udvidelser skaber glæde i aarhusiansk erhvervsliv.

 

Erhvervsorganisationen Erhverv Aarhus er begejstrede for, at en af foreningens mærkesager endelig realiseres.

 

I lang tid har organisationen kæmpet for virkeliggørelsen af en Marselistunnel, der forbinder E45 direkte med Aarhus havn, og derudover glæder man sig over, at der lægges op til udvidelser af E45 fra 4 til 6 spor på forskellige strækninger.

 

- Vi har i årevis argumenteret for, at både Marselistunnelen og E45 er af vigtig national betydning. At der nu er opbakning til begge projekter, er en kæmpe cadeau til den udvikling Aarhusregionen er i inde i. Det er en gevinst ikke kun for Aarhus, men for hele Danmark at der nu er truffet beslutning om at realisere begge projekter, siger direktør for Erhverv Aarhus, Marc Perera Christensen.

Marselistunnelen har væsentlig betydning for den positive udvikling i Aarhus.

 

Det siger Terje Vammen, formand i Erhverv Aarhus:

 

- Det er en stor sejr for erhvervslivet og Aarhusregionens videre udvikling, at der nu er markant statslig opbakning til at etablere Marselistunnelen. Vi har længe italesat behovet på vegne af erhvervslivet, da den vil give et strengt nødvendigt løft til regionens infrastruktur. Marselistunnelen er væsentlig for erhvervslivets transportmuligheder og afgørende for den positive udvikling i Danmarks anden vækstmotor, siger Terje Vammen.

 

Også Jam Dam Poulsen, direktør for Blue Water Shipping Aarhus, formand for Østjyske Speditører og bestyrelsesmedlem i Erhverv Aarhus, er begejstret for, at områdets infrastruktur får et tiltrængt løft:

 

- Marselistunnelen og E45 er nogle af de vigtigste vejforbindelser for transporterhvervet i Danmark. Aarhus Havn er Danmarks største erhvervshavn og realiseringen af disse to infrastrukturprojekter vil være med til at effektivisere Danmarks fremtidige handel med udlandet. Det er en sejr ikke kun for transporterhvervet, men hele Danmarks erhvervsliv, at vi snart kan få spaden i jorden på Marselis Boulevard, siger Jan Dam Poulsen. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com