Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ny PostNord-skandale under opsejling

Søgeord:

16. december 2019  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

2691 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Skattekroner skal sikre omdelingen af breve.

 

Selv om regeringerne i Stokholm og København i forvejen har brugt stærkt kontroversielle milliarder på at redde PostNord, ser det ud til, at der skal flere skattekroner til at sikre omdelingen af breve efter årsskiftet.

 

Det skriver dagbladet Jyllands-Posten.

 

PostNords monopol på omdelingen af brevpost blev ophævet i ved indgangen til 2012. Men PostNord er underlagt en såkaldt befordringspligt, hvlket betyder at selskabet har pligt til at omdele brevpost til alle adresser i Danmark.

 

Men omdelingen af breve er åbenbart blevet så stor en byrde for PostNord i Danmark - trods store portoforhøjelser - at regeringen nu planlægger at tildele selskabet et skatteyderbetalt tilskud på et trecifret millionbeløb idanske  kroner – alene i første halvår 2020.

Det fremgår ifølge flere oppositionspolitikere i et ”mørklagt”  aktstykke til Folketingets Finansudvalg fra slutningen af november.

 

Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen på Twitter stærkt kritisk over for, at regeringen endnu ikke har sikret brevomdelingen næste år.

»Skandaløst at regeringen endnu ikke har kunnet finde en løsning for Postnord, og dermed for de mange danskere, der er afhængig af postvæsenet. Det her kommer vi til at forfølge,« lover venstrepolitikeren i tweetet.

 

 

Tildeles PostNord økonomisk tilskud fra staten for at opretholde befordringspligten af brevpost, vil det været et markant brud med det statsejede selskabs hidtidige finansielle forhold, hvor det har været reglen, at PostNord skulle omdele breve uden statsligt tilskud.

 

Over for Jyllands-Posten påtager transportminister Benny Engelbrecht sig det fulde ansvar og oplyser, at det ikke har været muligt at forhandle en aftale om brevomdelingen på plads tidligere.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com