Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Nye forretningsbetingelser fra skibsmæglerne

Søgeord:

Læst i alt:

116 gange

Læses i øjeblikket af:

1

12. juni 2019  |  

Af Redaktionen

Skibsmæglerforeningen har sammen med Hafnia Law Firm udsendt nye ”Almindelige Forretningsbestemmelser”

 

Danmarks Skibsmæglerforening udsender nye forretningsbestemmelser for sine medlemmer, kaldet ”De Almindelige Forretningsbestemmelser 2018” (DSAB 2018) Danmarks

 

Skibsmæglerforening har i samarbejde med Hafnia Law Firm, fået udviklet foreningens nye forretningsbestemmelser kaldet DSAB 2018. De nye forretningsbestemmelser træder i kraft den 1. juli 2019, og må kun benyttes af medlemmerne af Danmarks Skibsmæglerforening.

 

- For Skibsmæglerforeningens medlemmer giver DSAB 2018 nogle forretningsbestemmelser, der reflekterer at medlemmerne kan være multi-modale shippingvirksomheder, siger direktør i Danmarks Skibsmæglerforening Jesper Sebbelin.

 

Han tilføjer videre:

- At bestemmelserne tager højde for Skibsmæglernes ansvar som formidler, ansvar for toldkrav og andre myndighedskrav, ansvar som transportør og ansvar for havnearbejde og anden godshåndtering. Endvidere er der en "cyber risks" ansvarsbegrænsning i bestemmelserne.

I forbindelse med udsendelsen af DSAB 2018 udtaler advokat Anders Bjørn Munthe og advokat Anders Fournais fra Hafnia Law Firm:

 

- I samarbejde med Skibsmæglerforeningen har vi lagt et betydeligt arbejde i et skabe et sæt nye bestemmelser, som giver medlemmerne væsentlige rettigheder og flytter risici væk fra medlemmerne, uden at bestemmelserne mister sin korte og enkle form. Det er også tilstræbt at DSAB 2018 skal være et markedskonformt og afbalanceret aftaledokument.

 

International ”revision”

Danmarks Skibsmæglerforening har også bedt udenlandske eksperter om at kaste et kritisk blik på de nye forretningsbestemmelser.

 

- Som et led i udviklingen af DSAB 2018, bad vi også det anderkendte shipping-forsikringsselskab International Transport Intermediaries Club (ITIC), om at gennemlæse materialet og give Skibsmæglerforeningen en feedback. Vi har derfor med tilladelse indsat citat fra ITIC / Mr. Andrew Jamieson (Claims Director & Legal Advisor), slutter Jesper Sebbelin i pressemeddelelsen.

ITIC / Mr. Andrew Jamieson (Claims Director & Legal Advisor):

 

»Thank you for providing an advanced copy of the Danish Shipbrokers' Association - General Terms of Business 2018. In our view, as an insurer of shipbrokers and agents in Denmark, using the terms will be of considerable benefit to your members. ITIC recommends the use of terms and conditions by brokers and agents and welcomes the introduction of these terms.«

 

Skibsmæglerforeningens medlemmer har nu adgang til DSAB 2018 på dansk og engelsk, med tilhørende såkaldte ”forklarende noter”. Endvidere er der lavet informationsmateriale med forslag til hvorledes man henviser til DSAB 2018 (Vedtagelses-klausuler), og hvilke forholdsregler man bør tage sig før brug af DSAB 2018, samt angivelse af de væsentligste ændringer med DSAB 2018.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com