Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Nyt kritisk EU-blik på PostNord

Søgeord:

15. marts 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

430 gange

Læses i øjeblikket af:

1

ITD: Kritisk EU-undersøgelse af PostNords aktiviteter udskyder ny dansk postlov.

 

Transportminister Benny Engelbrecht må endnu engang udskyde fremsættelsen af et forslag til en ny dansk postlov. Årsagen er ikke coronapandemien, men det faktum, at EU-kommissionen nu igen vil kaste et fornyet kritisk blik på selskabskonstruktionen i svensk-danske PostNord – og de interne pengestrømme i selskabet.

 

I brancheorganisationen ITD – der i en lang årrække har været stærkt kritisk over for PostNords indmarch på kommercielle markeder med angiveligt unfair og ulovlig statsstøtte i ryggen –  anser man den nye udskydelse som en ren tilståelsessag fra ministerens side.

En ren tilståelsessag

Transportminister Benny Engelbrecht frygter afgørelse fra EU-Kommissionen om den uholdbare selskabskonstruktion i PostNord og udskyder derfor lovforslag om ny postlov.

 

Det er den stærkt kritiske Rigsrevisionsrapport fra januar 2021 om regnskabsforholdene i PostNord, der nu får direkte konsekvens for arbejdet med at modernisere postloven i Danmark, mener ITD.

 

ITD fik i forlængelse af sine øvrige klager Rigsrevisionens rapport oversat og sendt med bemærkninger til EU-Kommissionen, og det har haft effekt. EU-Kommissionen lægger nu op til på baggrund af rapportens konklusioner at kigge nærmere på lovligheden af selskabskonstruktionen og ikke mindst de massive statstilskud til PostNord, og det vækker glæde hos ITD.

 

- Det er utrolig positivt, at EU-Kommissionen tager de meget alvorlige anklager om uretmæssige støtteforhold alvorligt. Ministeren var hurtigt til at feje kritikken fra Rigsrevisionen af bordet og negligerede i svar til Folketinget de meget alvorlige kritikpunkter, beretningen rejste. Det er derfor godt, at der nu stilles spørgsmålstegn ved ministeriets praksis med at hælde skattekroner i et underskudsgivende PostNord. Nu kan vi se frem til en tilbundsgående undersøgelse og forhåbentlig et gennemgribende opgør med PostNord-konstruktionen. Det er ikke længere end option bare at fortsætte som hidtil, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

Årelang strid

ITD har gennem flere år kørt sager ved EU-Kommissionen og EU-Domstolen mod PostNord for at få gjort op med den urimelige konkurrence private vognmænd udsættes for, når det statsejede PostNord Logistics med moderselskabet i ryggen driver pakkevirksomhed på det stærkt konkurrenceudsatte pakke- og stykgodsmarked trods underskud år efter år.

 

- EU-Kommissionens forstærkede interesse i PostNord gør, at der er begrundet håb om at få langt mere fair og gennemskuelige konkurrenceforhold på pakke- og stykgodsområdet. Første skridt er et opgør med den hidtidige tradition om bare at hælde penge i et statsejet foretagende, og næste skridt er at få skåret befordringspligten til og lade private overtage en stor del af de opgaver, der i dag er befordringspligtige, siger Carina Christensen.

Baggrund:

ITD har i flere år kæmpet imod PostNords underskudsgivende og konkurrenceforvridende forretningsmodel. ITD indsendte i 2017 den første officielle klage til EU-Kommissionen over ulovlig og konkurrenceforvridende statsstøtte i form af milliardstore kapitaltilskud til PostNord Danmark.

 

I maj 2018 meldte EU-Kommissionen, at en del af den støtte kunne godkendes, fordi den gik til at afskedige tidligere tjenestemænd. ITD klagede over den beslutning til EU-Domstolen, hvor sagen fortsat verserer.

 

I sommeren 2019 besluttede Kommissionen at foretage en dybtgående undersøgelse af de resterende kapitaltilskud.

 

Undersøgelsesproceduren betragter ITD som en stor sejr, og brancheorganisattionen afventer stadig Kommissionens beslutning på denne klage.

 

Grundet tiltagende bekymring over unfair konkurrence fra PostNords datterselskab, PostNord Logistics, klagede ITD i 2019 til Kommissionen over statstilskud til dette selskab. I maj 2020 meddelte Kommissionen, at de statstilskud ikke indeholdt statsstøtte.

ITD har klaget over den beslutning til EU-Domstolen. ITD’s klager behandles fortsat i EU-Kommissionen og ved EU-Domstolen.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com