Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Nyt PostNord-underskud forstærker kritikken

Søgeord:

4. juni 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

249 gange

Læses i øjeblikket af:

1

PostNord Logistics tabte 18 millioner kroner på driften i 2019.

 

Det statsejede PostNord Logistics, der konkurrerer med private aktører på pakke- og stykgodsmarkedet, har offentliggjort endnu et blodrødt årsregnskab. 

 

Denne gang med et underskud på knap 18 mio. kroner. 

 

Det er helt uacceptabelt, at private aktører skal underbydes af statslig konkurrent, der flere gange har hentet kapital fra sine ejere, mener ITD.

 

Statsejede PostNord Logistics ligger i skarp konkurrence med private aktører om at distribuere pakker og stykgods. 

 

Resultatet af den primære drift (EBIT) for 2019 endte på -18 millioner kroner, og dermed er den samlede regning for PostNord Logistics operation de seneste fem år løbet op i et tab på hele 158 millioner kroner.

 

- Det er helt uacceptabelt, at vores medlemmer dag efter dag skal konkurrere med en statslig aktør, som år efter år demonstrerer, at de ikke er i stand til at lave en profitabel forretning. Det er kun på grund af den forfejlede ejerkonstruktion med to stater i ryggen, at PostNord Logistics overhovedet er til stede på et velfungerende privat marked, og det bør selvfølgelig stoppes snarest, siger administrerende direktør i ITD, Carina Christensen.

Rigsrevisionen

ITD har ad flere omgange advaret mod selskabskonstruktionen bag PostNord Logistics, der er et datterselskab i den statsejede PostNord-koncern. ITD har blandt andet anlagt sager om ulovlig statsstøtte ved flere instanser og Folketingets Statsrevisorer har i samme forbindelse bedt Rigsrevisionen om at gennemføre en undersøgelse af PostNord Danmarks regnskabspraksis. 

 

Rigsrevisionen skal blandt andet stille skarpt på, om prisniveauet for eksempelvis udbringning af gods er sat til markedspris.

 

- PostNord Logistics er efter min bedste overbevisning en fejlkonstruktion, som det kun kan gå for langsomt med at få nedlagt. Den holdning, tror jeg, deles af alle ansvarlige politikere, og løsningen ligger lige for: Sælg eller nedlæg PostNord Logistics, så der kan komme fair og lige konkurrencevilkår på markedet. Det kan meget passende ske i forbindelse forhandlingerne om en ny aftale på postområdet, siger Carina Christensen.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com