Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ønskeseddel til Danmarks næste statsminister

Søgeord:

8. september 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

231 gange

Læses i øjeblikket af:

0

ATL: Her er de tre vigtigste opgaver til Danmarks næste statsminister.

 

Infrastruktur, arbejdskraft og grøn omstilling skal stå øverst på næste den statsministers prioriteringsliste, lyder det fra ATL.

 

Peter Jepsen, fhv. formand nu næstformand i ATL. Foto: Maria Hedegaard

På årsdagen for ATL - Transportens Arbejdsgivere kom den afgående formand, Peter Jepsen, i sin beretning med sine bud på, hvad Danmarks næste statsminister skal prioritere i sin første valgperiode på. Infrastruktur, arbejdskraft og grøn omstilling er overskrifterne.

 

- Massive trængselsproblemer er en stor udfordring for transportbranchen. De forlig, der er indgået om infrastrukturen løser ikke problemet. Vi ser stadig, at trafikken står stille i knudepunkterne, og det koster masser af penge, arbejdstimer og produktivitet, sagde Peter Jepsen, som formand i ATL.

 

Også manglen på arbejdskraft bekymrer næstformanden, der ser mange eksempler på virksomheder, der må sige nej til ordrer, fordi der ikke er hænder nok.

- Udfordringerne er allerede store, og de vil kun blive større i fremtiden, hvis ikke vi finder politiske løsninger nu. Vi skal have langt flere ind på arbejdsmarkedet – det er efterhånden et velkendt problem. Der er brug for at uddanne flere chauffører, og for give bedre adgang for udenlandsk arbejdskraft, sagde Peter Jepsen.

 

Peter Jepsen peger også på den grønne omstilling af godstransporten, som et område den næste statsminister bør prioritere. En række afgifter og politiske benspænd bremser den grønne omstilling af vejgodstransporten.

 

- Vejgodstransporten kan ikke løfte målet om en hurtig grøn omstilling uden ændringer i de afgifter, vi er pålagt i de kommende år. Vi har brug for rammer, der giver os mulighed for at investere i og benytte køretøjer med andre drivmidler, sagde han.

- Der skal lægges en klar politisk plan, der tager højde for udfordringerne. Kun på den måde kan vi gennemføre den grønne omstilling af vejgodstransporten, sagde Peter Jepsen.

 

Peter Jepsen blev senere på dagen valgt som næstformand.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk