Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Østersø-samarbejde skal tage taktstokken fra Putin

Søgeord:

30. august 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

232 gange

Læses i øjeblikket af:

0

Green Power Denmark hilser Bornholm-topmøde velkommen.

 

Efter Putin har reduceret leverancerne af gas til Europa og dermed sendt energipriserne på ny himmelflugt, samler den danske regering nu landene omkring Østersøen til et sikkerhedspolitisk topmøde. Regeringsledere og repræsentanter fra Tyskland, Polen, Sverige, Finland, Estland, Letland, Litauen og EU-Kommissionen skal blandt andet diskutere, hvordan vi udnytter vinden på Østersøen og kraftigt øger produktionen af vedvarende energi.

 

Green Power Denmark roser regeringens initiativ og opfordrer til, at planen for udbygning af havvind i Østersøen bliver så ambitiøs og konkret som mulig.

 

- Med mere grøn energi og hurtigere elektrificering på tværs af Europa kan vi tage taktstokken fra Putin, løse klimakrisen og på sigt få elpriserne til at falde. Så lad os sende et tydeligt signal til slynglen Putin og udnytte Østersøens store vindpotentiale. Jo mere, jo før, jo bedre, siger Kristian Jensen, administrerende direktør i Green Power Denmark.

Kommissionen vurderer potentialet for havvind til 93 gigawatt, hvilket svarer til grøn strøm til 105 millioner husstande. Eller næsten en tredjedel af den energi fra havvind, som EU ifølge Kommissionen skal bruge frem mod 2050. Green Power Denmark har tidligere foreslået, at landene omkring Østersøen laver en ambitiøs plan for havvind med et mål om minimum 50 gigawatt inden 2030.

 

- Vi er slet ikke kommet i gang med at udnytte mulighederne på Østersøen. Det skal vi nu. Men det er ikke nok at sætte høje ambitioner. Vi skal også handle hurtigt, og i øjeblikket går det for langsomt med at bygge vindmøller på havet, siger Kristian Jensen.

 

Derfor er det ifølge Green Power Denmark vigtigt, at regeringscheferne også beslutter en konkret handlingsplan, som sætter fart i processen. Der skal udpeges egnede arealer til havvindmøller, hurtig godkendelse og så få administrative forhindringer som muligt.

Derudover er det vigtigt, at en Østersø-aftale rummer ambitioner om et tættere samarbejde om udlandsforbindelser – herunder fokus på brintinfrastruktur. Helt konkret opfordrer Green Power Denmark regeringen til at lave aftaler med Tyskland og Polen om at blive koblet på Energiø Bornholm.

 

- Hvis ikke vi tænker energiinfrastrukturen ind fra starten og opgraderer elnettet over hele Europa, kan vindenergi fra Nordsøen og Østersøen ikke komme ud til borgernes elbiler og varmepumper og til de europæiske industricentre. Derudover vil en forsinket udbygning af elnettet føre til store regionale prisforskelle på strøm og hæmme forsyningssikkerheden mellem landene, siger Kristian Jensen.

 

/anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk