Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Politi-forlig er god aftale for transporten

Søgeord:

17. december 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

445 gange

Læses i øjeblikket af:

1

- Det er godt politisk håndværk, mener Erik Østergaard, DTL.

 

Det nyindgåede politi-forlig bærer en række fordele for transporterhvervet med sig, mener Erik Østergaard, administrerende direktør i DTL Danske Vognmænd.

 

Blandt andet står Vejdirektoratet til at overtage særtransporttilladelserne. Efter måneder med lange sagsbehandlingstider og forskelsbehandling mellem landsdele, lægger politiforliget op til, at Vejdirektoratet fremover skal stå for tilladelserne til særtransporterne.

 

- Det er godt at se, at det ikke udelukkende er langsigtede strukturelle udfordringer, men også helt aktuelle - og selvskabte - problemer, der finder sin løsning i forliget. Det er godt politisk håndværk, siger Erik Østergaard.

 

Aftaleparterne er blevet enige om at frigøre mere end 100 politibetjente gennem en ressortoverdragelse, så afviklingen af teori- og køreprøver, udstedelse og administration af kørekort samt udstedelse af takografkort overdrages fra politiet til Færdselsstyrelsen.

- Det giver god mening. Der er ikke mangel på politimæssige opgaver, og det er godt, at der allokeres med henblik på at styrke den operative indsats. Mange af disse opgaver er primært administrative. Så også her har politiforliget taget et opgør med en årelang praksis, der ikke har været hensigtsmæssig. I DTL hilser vi det meget velkomment, siger direktøren. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com