Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Polsk vognmand må efterlade lastbil i Danmark

Søgeord:

22. oktober 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

401 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Fusk med tachograf og magnet i tøjet.

 

En polsk vognmand må finde sig en ny lastbil, efter hans nuværende er tilbageholdt af Sydøstjyllands Politi. Årsagen skal findes i en kontrol udført af personale fra Tungvognscenter Syd mandag formiddag ved Middelfart.

 

Under patrulje gjorde den polske lastbil sig interessant ved at foretage gentagne overhalinger af andre lastbiler. En hastighedsmåling udført under kørslen viste en mindste hastighed på 92 km/t, og der var således en ekstra god grund til yderligere kontrol. Lastbiler må på motorvejen højst køre 80 km/t og deres hastighedsbegrænser må maksimalt være indstillet til 90 km/t.

 

En teknisk undersøgelse påviste, at der var foretaget manipulation af lastbilens tachograf. Manipulationen medførte blandt andet, at lastbilen var i stand til at opnå en højere hastighed, end tilladt.

Undersøgelserne afslørede også, at chaufføren havde en kraftig magnet gemt i sin beklædning. Magneter anvendes på ældre tachografsystemer til at sætte både hastighedsbegrænseren og optællingen af køretid ud af drift.

 

Den polske vognmand har erkendt sigtelserne, men kan ikke betale den krævede betaling af bøde og sikkerhedsstillelse på cirka 70.000 kr., og lastbilen er derfor tilbageholdt af politiet. Den ukrainske chaufførs skæbne afgøres først senere ved et retsmøde, hvor der ud over en bøde også vil blive nedlagt påstand om ubetinget førerretsfrakendelse. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com