Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Rederi-ros til forskningsmilliarder

Søgeord:

31. oktober 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

205 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Danske Rederier mangler dog en klar køreplan for lagring og transport af CO2 i Nordsøen.

 

Den første delaftale i forbindelse med finanslovsforhandlingerne er indgået mellem regeringen og samtlige af Folketingets partier. En bred aftale på næsten 3 mia. kr. der fortsætter et højt niveau for grøn forskning og giver et markant løft til blandt andet digitalisering, ny teknologi og sundhedsforskning.

 

Aftalen møder både ris og ros hos Danske Rederier.

 

Forskning som løftestang

Forskningen er den store løftestang, når Danmark i fremtiden skal være rigere, grønnere og dygtigere. Det mener regeringen, der sammen med alle Folketingets partier prioriterer 2,9 mia. kr. til forskningsmidler, som skal gå til at fremtidssikre Danmark, hvor potentialet er størst, lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen:

 

- Det er den første aftale, jeg indgår som ny minister, og jeg er meget glad for, at vi har indgået en bred aftale. Med aftalen prioriterer vi at finde løsninger på store samfundsudfordringer og skabe danske arbejdspladser. Derfor er det her en aftale med fokus på det grønne område, sundhed og markante prioriteringer inden for digitalisering, teknologi og innovation, siger Jesper Petersen.

Den grønne forskning bliver prioriteret med en samlet bevilling på 1,6 mia. kr., så det samlede niveau for øremærkede bevillinger til grøn forskning og udvikling i 2022 bliver 2,4 mia. kr., når man medregner øvrige bevillinger på finanslovsforslaget for 2022.

 

Det giver blandt andet. mulighed for at fortsætte indsatsen inden for de fire grønne missioner, lyder det i en skriftlig meddelelse: Fangst og lagring eller anvendelse af CO2, grønne brændstoffer til transport og industri (Power-to-X mv.), klima- og miljøvenligt landbrug og fødevareproduktion samt cirkulær økonomi med fokus på plastik og tekstiler.

 

- Det er en bunden opgave at finde ud af, hvordan vi får skruen til at dreje rundt uden at udlede CO2 i fremtiden, så derfor er jeg glad for at se et samlet Folketing sætte penge af til forskning og udvikling af grønne brændstoffer. Vi har i skibsfarten for længst slået ind på en mere klimavenlig kurs, men for at nå vores mål om at være helt CO2-neutrale i 2050 er vi helt afhængige af nye brændstoffer, siger Anne H. Steffensen, administrerende direktør i Danske Rederier.

- Fangst, lagring og anvendelse af CO2 kommer til at spille en uhyre vigtig rolle i at nå Danmarks målsætning om at have sænket CO2-udledningerne med 70 procent i 2030. Og selvom det er positivt med de midler, der er afsat i forskningsreserven, så mangler vi for alvor at se en klar køreplan for igangsættelsen af lagring og transport af CO2 i Nordsøen. Det haster – og fra rederiernes side er vi i den grad klar til at hjælpe med transporten af CO2. Lad os bare se at komme i gang, siger hun. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com