Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Skiftedag i transportministeriet

Søgeord:

28. juni 2019  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

1810 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Ole Birk Olesen LA, overdrog stafetten til Benny Engelbrecht - OPDATERET.

 

Ole Birk Olesen overdrog torsdag eftermiddag nøglerne i Transport-, Bolig- og Bygningsministeriet til den nye transportminister Benny Engelbrecht og den nye boligminister Kaare Dybvad.

 

Ole Birk Olesen sagde i sin tale til Benny Engelbrecht, at han var sikker på at det ville gå afløseren og transportministeriet godt. Men han beklagede samtidig, at den nye regerings udmeldinger på transportområdet tydede på en nedprioritering af udbygningen af vejinfrastrukturen, for at finansiere ny jernbaneprojekter og andre grønne tiltag.

- Alt det I vil på bane og sø betyder, at I kommer til at skulle pille planlagte vejprojekter ud, for at få råd til de nye projekter. Her skal i bare være klar over, at når i dropper et vejprojekt, så står jeg klar til at fortælle de vælgere, det går ud over, at det aldrig ville være sket, hvis jeg havde fået lov til at fortsætte som transportminister, sagde Ole Birk Olesen.

 

Grøn omstilling

Herefter overtog den nye transportminister Benny Engelbrecht bolden.

 

- Jeg ved at transport betyder utroligt meget for rigtigt mange danskeres hverdag. Jeg bor et sted, hvor der er mange ting, der ikke lige er inden for gå- eller cykelafstand. Der er også mange, der må pendle langt til og fra arbejde. Derfor optager transport også de fleste. Selv om man som politiker ikke specifikt har transportrelaterede opgaver, så bliver man helt uundgåeligt mødt med transportpolitiske spørgsmål, når man er ude og møde vælgerne, sagde Benny Engelbrecht.

 

- Transporten har en helt afgørende rolle for den grønne omstilling. Min målsætning som minister for transportministeriet er vi alle skal have en grøn udsigt, når det gælder transport. Der er masser af udfordringer – vi skal have banet vejen for elbilerne, samtidig med der skal skabes plads nok ude på vejen og transporten skal blive bæredygtig. En af de forestående opgaver for mig, bliver at forhandle aftaler på plads i Folketinget, så vi får sat gang i den grønne omstilling. Her er det afgørende, at vi får en velfungerende kollektiv trafik – det er ikke et valgkampoplæg, det handler nu om at skabe resultater, sagde Benny Engelbrecht, der sluttede med at understrege, at det skal ske i tæt samarbejde med så mange af Folketingets partier som muligt.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com