Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Solskinsøen skal bidrage med grøn vind

Søgeord:

22. juni 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

134 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Rønne Havn: Ros for prioritering af Østdanmark i ny klimaaftale.

 

Et af hovedpunkterne i den netop offentliggjorte klimaaftale er etableringen af to energiøer, hvoraf den ene skal etableres på Bornholm.

 

Og det skaber glæde på solskinsøen, at Østdanmark kommer til at spille så central en rolle i ambitionerne for landets grønne omstilling, siger Thomas Bendtsen, administrerende direktør for Rønne Havn A/S:

 

- Nu bliver Østdanmark prioriteret, når det handler om etablering af havvindmølleparker og energiø samt udbredelsen af power-to-x løsninger. Det er godt at se, at ambitionen om at Danmark skal 'bevare den grønne førertrøje' også kommer til at påvirke såvel vækst som beskæftigelse i Østersøregionen, så vi får hele Danmark med i projektet, siger Thomas Bendtsen og fortsætter:

 

- Vi har investeret i et havnebyggeri, som stod færdig i oktober 2019 og som har en infrastruktur, der er i stand til at håndtere særdeles tunge projektlaster, som for eksempel vindmølledele inden for offshore vind industrien mm. Vi skal snart agere monterings- og udskibningshavn, når Kriegers Flak på 600 MW skal etableres. Næste projekt bliver Arcadis Ost 1 ved Rügen - hvor vi også skal ligge infrastruktur til montering og udskibning af møller, siger han.

Der er ifølge Thomas Bendtsen ingen tvivl om, at den nye klimaaftale rummer store muligheder for Rønne Havn A/S, virksomheder i Østersøregionen og de lokale virksomheder på Bornholm:

 

- En op til 3 gigawatt havvindmøllepark på Rønne Banke, energiø og power-to-x-løsninger vil skabe en masse grønne jobs i hele værdikæden. For de virksomheder, som er professionelt drevet, omstillingsparate og i stand til at byde ind på de muligheder, der opstår, vil der være nogle gode muligheder for at vækste, siger direktøren. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com