Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Stop for danske penge til sort energi i udlandet

Søgeord:

8. november 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

139 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Regeringen beslutter stop for offentlig finansiering til fossile brændsler.

 

Regeringen har besluttet fra starten af 2022 at sætte et stop for offentlig dansk finansiering og eksportfremmeydelser til fossile brændsler i energisektoren i udlandet. Konkret betyder beslutningen, at investeringer, projekter eller aktiviteter, der fremmer fossile brændsler i energisektoren i udlandet, ikke længere vil kunne støttes fra dansk side.

 

- Vi skal skubbe verden i en grøn retning, ikke sort. Allerede sidste år besluttede regeringen et fuldstændigt stop for eksportfinansiering til kulkraft og termisk kul. Det har det nylige G20-topmøde nu også tilsluttet sig. Derfor vil regeringen presse på for, at vi også lukker for pengekassen til olie og gas-investeringer i udlandet. Fremtidens investeringer ligger i havvind, solceller og grønne brændstoffer, og Danmark lægger sig helt i front internationalt og kan inspirere andre lande til at fremme grøn energi, siger klimaminister Dan Jørgensen.

- Med beslutningen sætter vi også stop for eksportfremmeydelser for danske virksomheders aktiviteter inden for fossil energi. De danske virksomheder leverer allerede stærke grønne løsninger ude i verden og det er den vej vi skal. Danmark støtter desuden Storbritanniens COP26-erklæring om international støtte til at fremme grøn energiomstilling, herunder at stoppe finansiering til fossil energi i udlandet, siger udenrigsminister Jeppe Kofod.

 

- Med denne her beslutning skubber vi på gennem Investeringsfonden for udviklingslande (IFU) og de multilaterale banker for at der kan blive sat turbo på den grønne omstilling og adgangen til grøn elektricitet i udviklingslandene. Det er helt i tråd med den nye udviklingspolitiske strategi, hvor vi målretter en større andel af udviklingsbistanden til klimaindsatser, siger minister for udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde, Flemming Møller Mortensen.

Undtagelser udløber i 2025

I særlige tilfælde – der primært vedrører naturgas – kan visse aktiviteter fortsat støttes indtil 2025. Det sker samtidig med en række strenge betingelser. For eksempel at det ikke sinker overgangen til vedvarende energi. Ingen andre lande har sat en så ambitiøs deadline. Med løsningen tager regeringen hensyn til både store klimaambitioner og til at danske virksomheders får tid til at omstille deres forretning.

 

For at opnå maksimal global klimaeffekt vil regeringen internationalt arbejde for at få andre lande til at gennemføre et tilsvarende stop. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com