Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Strækningskontrol kan gavne den grønne omstilling

Søgeord:

11. marts 2020  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

435 gange

Læses i øjeblikket af:

1

ITS-ekspert Per Hedelund mener, speederen skal i bund med at indføre stræknings-ATK i Danmark.

 

Høj fart dræber.

 

Transportminister Benny Engelbrecht søsatte for nylig en større kampagne mod at komme såkaldt vanvidsbilisme til livs, og i oktober offentliggjorde regeringen et initiativ om opsættelse af stræknings-ATK (Automatisk Trafik Kontrol) i Øresundstunnellen og på Storebæltsforbindelsen.

 

- På sådan "kritisk infrastruktur", hvor konsekvenserne af uheld er særligt store, og hvor det grundet infrastrukturens beskaffenhed er vanskeligt at foretage andre former for hastighedskontrol, for eksempel med fotovogne, vurderes strækningskontrol velegnet. Med projektet kan indhøstes erfaringer, som kan bruges fremadrettet, i forhold til at overveje stræknings-ATK på andre lignende afgrænsede strækninger uden sideveje eller afkørsler, lyder det fra transportministeren i et svar til Transport Tidende.

 

Ifølge interesseorganisationen ITSDanmark, der arbejder for at udbrede intelligente transportsystemer i trafikken, kan det dog kun gå for langsomt med at få opstillet stræknings-ATK i store dele af landet.

Ifølge organisationen viser undersøgelser fra Holland, Italien, Østrig, England og Norge, at stræknings-ATK har sænket farten og som sådan halveret antallet af dræbte, reduceret antallet af svært tilskadekomne, sænket CO2-udledningen og givet mandskabsbesparelser hos politiet.

 

- Stræknings-ATK reducerer hastigheden på hele strækningen, fordi bilister generelt ikke kan gennemskue bilens gennemsnitshastighed mellem to punkter. Teknologien reducerer hastigheden mellem 10 og 20 km/t, giver cirka 50 procent færre dræbte, sænker støjniveauet og giver en markant reduktion i CO2-udledningen. Hvorfor ikke bare komme i gang, spurgte Per Hedelund, bestyrelsesformand i ITSDanmark, da han som oplægsholder gæstede TØF’s nyligt afholdte konference Fremtidens Transport 2020.

 

Han tilføjede, at Concito vurderer, at en sænkning af hastighedsgrænsen til 110 km/t på motorveje sammen med effektive fartkontroller har et potentiale på en besparelse på 230.000 ton CO2 årligt.

(Denne artikel er også bragt i Transport Tidende nummer 5/2020).

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com