Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Topnyhed: - Beskyt transportarbejdere mod coronavirus

Søgeord:

27. marts 2020  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

1146 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Socialdemokratiske TRAN-medlemmer sender brev til transportkommissæren.

 

Det er vigtigt at sikre forsyningskæderne, mens coronakrisen hærger.

 

Derfor skal transportarbejderne beskyttes bedre mod smitte, end det er tilfældet nu.

 

Sådan lyder det nu i et åbent brev til transportkommissær Adina Vălean med de 20 socialdemokratiske medlemmer af Europa-Parlamentets transport- og turismeudvalg TRAN som afsendere.

 

- Transport er livsnerve

Der er med rette stor fokus på de nationale sundhedsmedarbejdere i kampen med at forsinke spredningen af Covid-19. Men i det lys er det nemt at overse transportbranchen, der trods alt sikrer, at forsyningskædernes hjul kører rundt – heriblandt også med medicin og andre livsvigtige fornødenheder til sundhedsvæsenet.

 

For at sikre forsyningskæderne vil flere socialdemokratiske EU-parlamentarikere nu have transportarbejdere udstyret med værnemidler.

- Coronakrisen viser tydeligt, at transportbranchen er en livsnerve i vores samfund. Hurtige leverancer var helt afgørende for, at supermarkederne ikke stod tomme i dagene efter folks vilde hamstring i krisens begyndelse, siger Marianne Vind (S), der er medlem af TRAN.

 

Netop transportbranchens vigtighed midt i krisen har fået hende og de andre 19 socialdemokratiske medlemmer af TRAN til at underskrive et brev til transportkommissær Adina Vălean. I brevet opfordres kommissæren til at sikre alle transportarbejdere adgang til værnemidler for at beskytte dem mod corona-smitte.

 

- Hvis alt for mange transportarbejdere rammes af corona og må gå i karantæne, så risikerer vi at sætte vigtige forsyningslinjer over styr. Det vil have konsekvenser for de ansatte i transportbranchen, deres arbejdsgivere og forbrugernes adgang til dagligvarer. Derfor skal vi beskytte udsatte transportarbejdere ved at sikre dem adgang til værnemidler, siger Marianne Vind.

I brevet opfordrer EU-parlamentarikerne også til, at daglige og ugentlige køre- og hviletider overholdes bedst muligt, samt at transportarbejdere sikres adgang til faciliteter såsom rastepladser med toiletter og bad. Derudover kræver de, at relevante fagforeninger involveres i udarbejdelsen af de krisetiltag, som er nødvendige for at sikre forsyningslinjerne i coronakrisen.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com