Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Ustabile oliepriser fortsætter

Søgeord:

22. april 2020  |  

Af Lars Myrup Lassen

Læst i alt:

328 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Desperate amerikanske olieinvestorer betalte for at komme af med råolie.

 

Oliepriserne er rekordlave, kan man læse i avisoverskrifterne.

 

Med en negativ råoliepris i USA kunne en optimistisk og vaks vognmand nok godt kunne finde på at sende chaufførerne ned på nærmeste dieseltankstation med besked om at fylde brændstoftanken på lastvognen til randen.

 

Forventer vognmanden, at “tankpasseren” vil være så taknemmelig over at komme af med diesel, at han stikker chaufføren et stak kontanter på næven, efter tankdækslet er skruet på, så bliver han nok skuffet.

 

For dieselpriserne er langt fra at nærme sig nul. De er faldet betragteligt i kølvandet på corona-epidemien, der har sendt store dele af den globale økonomi ind i en ufrivillig dvaletilstand. Ifølge brancheforeningen Drivkraft Danmark krøb listeprisen på en liter diesel lige efter årsskiftet lige op over 12 kr.

 

Herefter faldt listeprisen med godt en krone fremt til slutningen af februar. Faldet tog dog fart i løbet af marts og nåede 17. april på omkring to-og-en-halv krone siden nytår. Det vil sige, at den seneste opgjorte listepris lå på kr. 9,29.

Fyldte lagre

Den absurde situation med en negativ pris på råolie i USA efter et fald på over 100 procent mandag skyldes, at lagerkapaciteten er omtrent fyldt op. Råolieprisen nåede mandag ned på -38 USD.

 

Over for dagbladet Børsen har Andreas Østerheden forklaret det dramtiske prisfald med såkaldte futures, hvor en part forpligter sig til i fremtiden at købe en vare til en aftalt pris - uanset eventuelle udsving i markedsprisen.

 

Da efterspørgslen er uhørt lav og næppe vil stige foreløbigt, vil de investorer, der har oliefutures med leverance i maj risikere at brænde inde med råolie, de kun kan sælge med store tab. Den trængte situation løb så at sige op i en spids i denne uge, fordi futures med leverance i maj udløb i denne uge. Det førte til det panikagtige udsalg af råolie i USA, hvor det såkaldte WTI-indeks flere gange gik under nul i starte af ugen. Seneste opgørelse viser, at prisen på råolie i USA ligger på lige over 20 USD.

 

Selv om råoliepriserne i resten af verden er mindre hårdt ramt, er faldet her også dramatisk. Hvor en tønde råolie fra Nordsøen ifølge det såkaldte Brent spot-pris-indeks ved årsskiftet lå oppe i godt 60 USD, så er Brent-indekset nu nede på omkring 20 USD, hvilket er det laveste niveau i 20 år.

Strategisk kattepine

Da genåbningen af de nationale og dermed også internationale økonomier ser ud til at trække i langdrag, er der heller ikke udsigt til en normalisering af olieforbruget foreløbig. Selv om en række olieproducerende lande med Saudiarabien i spidsen har aftalt at indskrænke olieproduktionen, så vil udbuddet af råolie formentlig overstige efterspørgslen i flere måneder frem.

 

Situationen blev forværret af, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, opretholdt det høje produktionstempo - med den slet skjulte hensigt at underminere råolie- og gasudvindingen i USA.

 

En stor andel af naturgas- og råolieudvindingen i USA udvindes ved fracking fra skifferforekomster i undergrunden. Det er en forholdsvis omkostningstung proces, der kun er rentabel ved høje energipriser. Putins lidet fromme håb var ikke bare at tvinge en stor konkurrent ud af markedet, men formentlig også at gengælde de internationale sanktioner, der er pålagt Rusland på grund af annekteringen af Krim og indblandingen i borgerkrigen i Ukraine.

Putin havde dog forregnet sig, da de store prisfald på råolie ramte russisk økonomi hårdt. Derfor måtte den russiske præsident rykke ud med en undskyldning og love at nedsætte olie- og gasproduktionen markant.

 

Det skal retfærdigvis nævnes, at præsident Donald Trump i marts beordrede myndighederne i USA til at fylde de strategiske olielagre for at understøtte de amerikanske råolieproducenter. Det har formentlig bidraget til manglen på lagerplads.

 

Grønne kvaler

Iagttagere ser det store fald i energipriserne som et tegn på alvoren i den økonomiske krise, verden står over for.

 

Lave energipriser vil umiddelbart blive en fordel for forbrugere og de virksomheder, der har brug for energien, når økonomien forhåbentlig snart kan sættes på optøning. Men de vil samtidig være en alvorlig hæmsko for genopretningen af erhvervsaktiviteterne i lande, hvor råolie- og naturgas indvindingen er en stor indtægtskilde.

Derfor kan vognmænd og speditører, og deres kunder, nok glæde sig over lave dieselpriser her og nu. Må på den lange bane vil det udgøre en hæmsko for væksten i mange lande kloden rundt. Det vil også kunne mærkes i resten af verden.

 

Den effekt vil formentlig blive forstærket af den grønne omstilling, der vil ramme økonomier, der er afhængige af indvindingen af fossile brændstoffer. Ikke mindst en række lande i Mellemøsten og Rusland. Men det vil også kunne mærkes negativt i lande som Norge, Storbritannien og reelt også i Danmark, hvor statens indtægter fra Nordsøen vil blive savnet i nationalregnskabet.

 

Dertil kommer, at lave olie- og benzinpriser formentlig vil bremse den grønne omstilling, da grønne energiløsninger som vindmøller og solceller antageligt vil være mindre konkurrencedygtige end fossile brændstoffer.

 

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com