Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Vedtag vejpakken nu

Søgeord:

28. april 2020  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

298 gange

Læses i øjeblikket af:

1

DTL: Appel til Europa-Parlamentet fra europæiske vognmandsorganisationer.

 

Vognmandsorganisationer fra både Øst- og Vesteuropa, støtter sammen med NLA (NLF i Norge, SÅ i Sverige og SKAL i Finland) en direkte appel til Europa-Parlamentet om at få vejtransportpakkerne endeligt vedtaget. 

 

»Vi kan ikke vente længere, hedder det bl.a. i den fælles erklæring.«

 

Det skriver DTL - Danske Vognmænd i en pressemeddelelse.

 

Budskabet til Europa-parlamentarikerne er ikke til at tage fejl af:

 

- Det har været afgørende for os at få lagt et pres på Europa-Parlamentet her i slutfasen, siger Erik Østergaard, der både er formand for Nordic Logistics Association (NLA) og administrerende direktør for DTL-Danske Vognmænd (DTL).

Positivt med flere organisationer

- Det er års politisk spil, forhandlinger, benspænd og obstruktioner – imens har transportmarkedet fået lov til at fungere på stadig mere forringede vilkår for 3.-landschauffører og lavtlønschauffører fra Østeuropa, der har været krumtappen i en massiv forvridning af konkurrencen og undergravning af kostprisen på godstransport. Det har længe været uholdbart, og nu må og skal Europa-Parlamentet levere.

 

-Jeg hæfter mig ved, at den fælles appel har en forventelig kerne af organisationer i og omkring NLA med – men at der også et en række andre landes organisationer, der har tilsluttet sig. Det er positivt, siger Erik Østergaard.

EU skal kende sin besøgelsestid

- Af mange grunde står EU svagt i disse år, særligt oven på håndtering af migrantkrisen, Brexit og nu Covid19. Jeg tror derfor, det er helt afgørende, at Europa-Parlamentet kender sin besøgelsestid, og får stemt vejpakkerne igennem, for man skal ikke undervurdere betydningen af at se EU gøre noget vigtigt og rigtigt for medlemslandene, så man kan opbygge tilliden til EU-systemet.

 

Blandt medunderskriverne finder man, udover DTL og de øvrige NLA-organisationer, også franske FNTR, tyske BGL, TLN fra Holland, ANTRAM fra Portugal, CESMAD fra Slovakiet og en række andre organisationer.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com