Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Vognmænd i cabotage-fælden

Søgeord:

14. april 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

656 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Tungvognscenter Nord var fremme med bødeblokken.

 

Politiets Tungvognscenter Nord foretog den 5.-8. april en målrettet kontrol af vare- og lastbiler i Aarhus, Herning, Skjern og Tarm på baggrund af nye cabotageregler. Kontrollen viste, at ikke alle vognmænd efterlever de nye regler.

 

Den 1. januar 2021 kom der nye regler på transportområdet, som betyder, at hovedparten af de udenlandske vognmænd blandt andet skal indberette cabotage-transporter i registeret for udenlandske transportydelser.

 

I de første tre måneder af året har der været en vejledningsperiode, så vognmænd og speditører har haft mulighed for at sætte sig ind i de nye regler. Vejledningsperioden udløb den 1. april, og politiets Tungvogncenter Nord foretog på den baggrund en målrettet kontrol af vare- og lastbiler i Aarhus, Herning, Skjern og Tarm fra mandag den 5. april til torsdag den 8. april.

 

- Vi kontrollerede i alt 155 last- og varebiler, og kontrollen havde fokus på cabotage-transporter og kontrol af lønvilkår, forklarer politikommissær Claus Kjær-Pedersen, leder af Tungvognscenter Nord, Nordjyllands Politi.

Otte tilfælde af manglende registrering

Efter en vejledningsperiode på tre måneder kunne man optimistisk tro, at alle, som er omfattet af de nye regler, havde sørget for at lade sig registrere. Men kontrollen viste, at det ikke er tilfældet:

 

- Kontrollerne resulterede i flere overtrædelser af cabotagereglerne og otte tilfælde, hvor den udenlandske vognmand ikke havde foretaget indberetning af cabotage-transporterne til registeret, oplyser Claus Kjær-Pedersen.

 

Flere generelle overtrædelser

Som en del af den forgangne uges kontroller satte politiet meget tidligt tirsdag morgen en ’prop’ i udkørslen fra rasteplads Søby Øst ved Herning. Alle lastbiler på pladsen blev kontrolleret, og det resulterede da også i flere sigtelser, blandt andet for afholdelse af regulært ugehvil i lastbilen.

Derudover var der en del overtrædelser af køre-/hviletidsbestemmelserne og 20 tilfælde af systematisk kørsel uden førerkort i lastbilens tachograf.

 

- Det er generelt de overtrædelser, vi finder, når vi er på kontrol. Manglende firmanavn, fejl og mangler på køretøjerne og manglende betaling af vejbenyttelsesafgift, siger tungvogncenterets leder afsluttende.

 

Tungvognscenter Nord dækker Nordjyllands, Østjyllands og Midt- og Vestjyllands politikredse og foretager derfor kontroller i alle kommuner i de nævnte kredse. /anga.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com