Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Vognmænd opfordres til at kræve brændstoftillæg

Søgeord:

24. marts 2022  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

570 gange

Læses i øjeblikket af:

0

ATL og ARI: Kommunerne må betale ekstra for brændstof.

 

Invasionen af Ukraine har ført til markante prisstigninger på brændstof. Det kunne ingen med rimelighed forudse, da der før krigen blevet indgået offentlige kontrakter, vurderer Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

 

ATL – Transportens Arbejdsgivere og Affalds- og Ressourceindustrien (ARI) opfordrer vognmænd, som indsamler affald for kommunerne, til at bede om ekstra betaling for at dække de højere udgifter til brændstof.

 

Vognmændene bliver hårdt ramt af de høje priser på diesel og gas. Prisstigningerne er så høje, at det kan vende et økonomisk overskud i virksomhederne til et underskud. Men i kontrakterne med kommunerne om indsamling af affald, er der generelt ikke mulighed for ekstrabetaling, når prisen på brændstof stiger.

 

Den situation er ændret med et notat fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, mener ATL.

 

- Transportvirksomhederne har oplevet ekstreme prisstigninger på 30-40 procent på både diesel og gas. Med udmeldingen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er der al mulig grund til, at virksomhederne og de offentlige udbydere indleder en dialog om kompensation for de voldsomme prisstigninger, siger branchedirektør i ATL- Transportens Arbejdsgivere Lars William Wesch.

Særlig situation

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at invasionen af Ukraine har skabt en situation, som kan retfærdiggøre en ændring af kontrakterne efter udbudsloven.

 

Styrelsen har blandt andet foretaget en vurdering af udbudslovens § 183. Efter denne bestemmelse er der mulighed for at ændre en kontrakt, hvis der sker begivenheder, som ingen kunne have forudset. Og ingen kunne med rimelighed forudse krigen i Ukraine og konsekvenserne af den, mener styrelsen.

 

Det er en hel ekstraordinær situation, som virksomhederne står i. Inden for eksempel persontransport er der indbygget en regulering i kontrakterne, så virksomhederne kan få dækket deres udgifter, når prisen på brændstof stiger. Det gælder ikke inden for dagrenovation, hvor virksomhederne står med regningen, selvom de ikke havde en kinamands chance for at forudse prisstigningerne. Den situation er der heldigvis ændret på med dagens udmelding fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, siger sekretariatsleder Niels Bukholt, Affalds- og Ressourceindustrien (ARI).

Organisationerne anbefaler både, at de eksisterende kontrakter bliver genforhandlet ud fra de muligheder, der er beskrevet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og at der bliver indarbejdet en prismekanisme i de fremtidige kontrakter.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Adelgade 85A, 1.
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 19999181

Via mail

 

mail@dtmedier.dk