Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Vrede over ubrugelig inkasso-indsats

Søgeord:

10. marts 2021  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

285 gange

Læses i øjeblikket af:

1

DTL kræver dansk oprustning mod østeuropæiske p-afgifts-snydere.

 

Når udenlandske lastvogne bliver pålagt en parkeringsafgift for ulovlig parkering i Danmark, så kniber det gevaldigt for Staten af få kradset pengene ind – især når det gælder østeuropæiske lanstvogne. Her har det britiske inkasso-firma, som den danske stat betaler for at opkræve ubetalte p-afgifter i udlandet en succesrate der er meget beskeden.

 

Det har DTL’s medlemsblad afsløret.

Men transportminister Benny Engelbrecht har ikke nogen svar på, hvad de danske myndigheder vil gøre ved problemet.

 

 

DTL: Transportministeren må finde større våben frem i parkerings-skandale Efter at DTL-Magasinet DANSKE VOGNMÆND har dokumenteret, at det praktisk talt ikke er muligt for et udenlandsk inkassobureau at opkræve ubetalte p-afgifter fra lastbiler i en række østeuropæiske lande, har transportminister Benny Engelbrecht stadigvæk ikke noget godt svar på, hvad han agter at gøre. Det er helt uacceptabelt, mener DTL - Danske Vognmænd.

 

Trods den danske transportministers løfter om det modsatte og betoningen af, at det er en principsag at inddrive de ubetalte p-afgifter, taler ministeren udenom, når han præsenteres for dokumentationen af, at det reelt ikke sker.

Det skriver bladet Danske Vognmænd

-Jeg anerkender fuldt ud, at det er et problem, at kun ca. 17 procent af de udenlandske virksomheder betaler de parkeringsafgifter, som de skylder i Danmark. Alle skal følge reglerne, og når man overtræder dem, skal det have en konsekvens. Det er netop derfor Færdselsstyrelsen har skrevet kontrakt med Euro Parking Collect, som nu skal sørge for at fremskaffe oplysningerne til indkrævning af afgifterne, så vi kan kræve pengene ind.

 

Ministeren oplyser videre:

 

- Euro Parking Collect har kun haft opgaven i kort tid, og jeg forventer, at de løser den opgave, de har påtaget sig. Her er det også vigtigt at sige, at de kun modtager betaling, hvis der kommer penge ind i forbindelse med opkrævning af afgifterne. Derfor er det svært at se, hvorfor de skulle påtage sig opgaven, hvis ikke de er ret sikre på at kunne løse den. Færdselsstyrelsen har på baggrund af de seneste oplysninger spurgt Euro Parking Collection, om de fortsat forventer at kunne løse opgaven, og det har Euro Parking Collection bekræftet. Euro Parking Collection har i øvrigt oplyst, at det er meget forskellige opgaver, som de løser for kommunerne og for Færdselsstyrelsen, som ikke tåler sammenligning.

DTL: Utilstrækkeligt svar

Ministersvaret falder ikke i god jord hos DTL - Danske Vognmænd. Her udtaler DTL’s direktør, Erik Østergaard:

 

- Jeg må ærligt indrømme, at det vi hører fra ministeren her, det rejser flere spørgsmål end det giver svar. Og jeg kan simpelthen ikke spore viljen til at fjerne den uretfærdighed, der i dag begås mod danske vognmænd og deres chauffører: Først udkonkurreres vores medlemmer fra opgaverne i Danmark af lavtlønschauffører gennem social dumping. Derpå fyldes rastepladserne med østeuropæiske lastbiler, som ligger længe og venter på en tur, og som samtidig overbelaster kapaciteten på de danske rastepladser med den konsekvens, at danske vognmænd og chauffører må tvinges til at parkere ulovligt – for at afvikle deres lovpligtige hvil.

- De p-afgifter ender de danske vognmænd med at betale, men har en østeuropæisk chauffør fået en p-afgift, så kører han bare derfra, og afgiften kradses aldrig ind. Dermed får de reelt endnu en konkurrencefordel oveni den løndumping, der gør, at de overhovedet befinder sig i Danmark. Det skriger simpelthen til himlen. Og ministerens svar er helt, helt utilstrækkeligt, siger Erik Østergaard og fortsætter:

 

- Løsningen er meget enkel: Udenlandske biler skal selvfølgelig betale alle p-afgifter og bøder, som de får i Danmark på stedet. Kan eller vil de ikke betale på stedet, så skal bil og gods klampes - indtil der er betalt. Sværere er det ikke. Og tro mig: med udsigt til dét scenarie, så skal de nok komme til lommerne, så godset kan komme frem. Det glæder mig, at SF’s Karsten Hønge nu vil gå ind i sagen med en række spørgsmål til ministeren, for denne sag skal stoppes, slutter Erik Østergaard.   /Smir

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com