Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ITD-ros til Jean Claude Junckers tale til Unionen

13. september 2018  |  

Af Redaktionen

EU-Kommissionens formand opfordrer EU til at stå sammen.

 

Jean-Claude Juncker, EU-Kommissionens formand, har onsdag den 12. september 2018 i sin sidste State of the Union tale kraftigt skubbet på for, at medlemsstaterne finder fælles fodslag om blandt andet vejpakken.

 

Beslutningstagerne skal finde fælles løsninger inden Europa går til valg i 2019. Det var et af EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, væsentligste budskaber i sin femte og sidste tale omkring aktuelle udfordringer i EU. I sin tale oplistede formanden en række udfordringer, som beslutningstagere skal forholde sig til i den kommende tid. Juncker opfordrer til et stærkere sammenhold landene imellem, for de bedste resultater skabes i et fællesskab.

 

Og med en klar hentydning til transportsektoren og de igangværende forhandlinger om EU-vejpakken, opfordrer Jean-Claude Juncker beslutningstagerne til at gøre op med det ”sørgelige spektakel”, som ”øst-vest opdelingen” i institutionerne har vist.

Brug for europæiske løsninger

I ITD håber man ligeledes på et stærkt europæisk samarbejde om fælles regler for vejgodstransporten.

 

- Vi har brug for holdbare europæiske løsninger for transporterhvervet, som kan samle EU-landene og sikre fælles regler i hele EU, der kan kontrolleres og håndhæves effektivt. Det kræver et langt stærkere sammenhold mellem landene end vi desværre har set i vejpakkeforhandlingerne indtil nu. Her er vi på linje med Jean-Claude Juncker, siger ITD’s politiske konsulent i Bruxelles, Emma Hadrovic.

 

Vejpakkeforhandlingerne er i deres sidste og afgørende fase, og landene skal nu vise, om de er villige til at bøje af for hinandens ønsker.

 

- I ITD er vi stærkt optagede af finde fælles og velbalancerede løsninger på hele vejpakken. Vi ved, at det endelige resultat vil blive en form for kompromis. Her har vi fx peget på, at al national transport med udenlandske lastbiler som cabotage og kombi-transport til/fra skib og bane underlægges udstationeringsreglerne fra første minut, mens de internationale transporter undtages fra udstationeringsreglerne. Vi håber, at et sådant kompromis vil kunne vinde genklang i landene i slutforhandlingerne om vejpakken”, siger Emma Hadrovic.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

61 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com