Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

ITD stærkt utilfreds med rastepladsbarbering

3. august 2018  |  

Af Redaktionen

Brancheforening mener nedgradering af rastepladser sker på lemfældigt grundlag.

 

Som Transport Tidende skrev tirsdag, så er Vejdirektoratet i fuld gang med at fjerne bænke, borde, skraldespande og toiletter fra halvdelen af rastepladserne langs de statslige veje.

I brancheorganisationen ITD afviser man Vejdirektoratets argument for den dramatiske servicenedskæring med, at faciliteterne ikke bliver benyttet i et omfang, der svarer til de ressourcer, der anvendes til driften.

 

ITD skriver i en pressemeddelelse, at brancheorganisationen er stærkt utilfreds med nedgraderingen.

 

- For transportvirksomhederne er rastepladserne fuldstændig nødvendige hvilepladser under en travl arbejdsdag - blandt andet fordi køre- og hviletidslovgivningen tilsiger, at der skal holdes faste hvil for chaufførerne af hensyn til sikkerheden på vejen. Igennem lang tid har mange transportører oplevet mangel på velfungerende rastepladser med relevante servicetilbud landet over både langs og uden for motorvejsnettet. Derfor er det også den forkerte vej at gå, når man nu nedgraderer halvdelen af de statslige rastepladser, siger Lasse Kristoffersen, politisk konsulent i ITD.

Tilstrækkelig kapacitet

Den store vækst i antallet af lastbiltransporter kræver, at der sikres tilstrækkelig rastepladskapacitet både langs motorvejsnettet og uden for motorvejsnettet, og i ITD efterlyser man, at politikerne nu en gang for alle laver en fremtidssikret plan for at sikre det fremtidige kapacitetsbehov i forhold til nødvendige udvidelser og forbedringer af rastepladserne. I 2009 blev der udarbejdet en strækningsanalyse for rastepladser langs motorvejsnettet. ITD ser gerne, at man igen laver sådan en kapacitetsanalyse, og at man samtidig udarbejder en tilsvarende analyse for de flere hundrede rastepladser, som staten har ansvaret for uden for motorvejsnettet.

 

- Det virker alt for lemfældigt, at Vejdirektoratet ikke selv mener, at man vil kunne mærke nedgraderingen. Der er brug for fremtidssikrede kapacitetsplaner og gennemarbejdede strækningsanalyser af kapacitetsbehovet for rastepladser langs motorvejene og uden for motorvejsnettet. Væksten i lastbiltrafikken er markant i disse år. Derfor må og skal det også sikres, at erhvervet har den nødvendige plads og de nødvendige faciliteter til rådighed, der gør, at man kan afholde sine hvil, når det er krævet. Det gælder både langs motorvejsnettet og uden for motorvejsnettet. Vi har hårdt brug for, at politikerne udviser rettidig omhu og sætter ind i tide, siger Lasse Kristoffersen.

For ITD er målet, at alle transporter kan foregå trygt, sikkert og tilfredsstillende, og at der er nok rastepladser med et relevant servicetilbud, vurderet ud fra gennemarbejdede analyser af kapacitetsbehovet over hele landet.

 

Brancheorganisationen DTL – Danske Vognmænd har også kriseret den voldsomme serviceforringelse skarpt.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1103 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com