Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Mere asfalt giver store samfundsgevinster

15. maj 2018  |  

Af Redaktionen

Brancheorganisationen ITD vil have milliardinvesteringer i veje.

 

Der er store samfundsgevinster at hente, hvis man investerer i veje og bedre infrastruktur. Det fremgår af en ny samfundsøkonomisk analyse af fem store danske infrastrukturprojekter, som Incentive har produceret for Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

 

ITD glæder sig over, at der nu er sat tal på gevinsterne og ser frem til nye, ambitiøse investeringer på området.

 

"Samfundet bliver rigere, når der investeres i nye veje og bedre infrastruktur!" Så klar lyder konklusionen i en ny analyse af fem infrastrukturprojekter i Danmark, som Transportministeriet netop har offentliggjort. Vejinvesteringerne mindsker trængslen og medfører kortere rejsetid, og det er til gavn for både borgere og erhvervsliv.

 

- Det er godt, at der nu er kommet en analyse, som dokumenterer det, vi ITD hele tiden har vidst, nemlig at det er en kæmpe gevinst for samfundet at investere i nye veje. Det er klart, at når trængsel, køer og deraf følgende ventetid på vejene reduceres, så mindskes spildtiden og det kan aflæses direkte på bundlinjen, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

Påtrængende behov

Transportminister Ole Birk Olesen fremhæver, at analysen især viser, at der er ganske store samfundsmæssige gevinster at hente ved mere og bedre vejinfrastruktur, og det glæder ITD.

 

- Ministeren melder meget klart ud, at der først og fremmest skal investeres i nye veje, når der fremover skal investeres i ny infrastruktur. Det er meget, meget positivt, for hos os i vejgodstransporten står det helt klart, at behovet er endog meget påtrængende, fortsætter Carina Christensen.

 

Vejinvesteringer kommer naturligvis først brugerne af vejnettene til gode, men herudover kaster de også mange afledte effekter af sig, som kommer hele samfundet til gode. Derfor vil regeringen nu øge rammen til offentlige investeringer efter 2020, og der skal også ses på langsigtede og sammenhængende beslutninger.

- Trængslen på vejene er allerede i dag meget stor, og den vil stige markant i det kommende årti. Det er en bekostelig affære for os alle sammen, og det er tvingende nødvendigt, at der gøres noget ved problemet i tide. Jeg vil derfor opfordre politikerne til at lægge sig i selen og finde de penge, der er behov for til investeringer i veje. Vi skal helt tilbage til 2009 for at finde et beløb, der vil matche de omkostninger, men det er nødvendigt, for vi må og skal sikre en langtidsholdbar løsning på vejene til gavn for hele samfundet, slutter Carina Christensen.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

211 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com