Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Positionering+

18. juni 2015  |  

Af Lars Myrup Lassen

Volvo Trucks lancerer positioneringstjeneste.

 

Med Volvo Trucks’ nye serviceydelse Positionering+ er det muligt at overvåge lastvognens placering i realtid. Tjenesten er ifølge Volvo Trucks især fordelagtig for bl.a. kunder med tidskritiske transporter eller kunder, som transporterer værdifuldt gods.

 

Det er altid vigtigt ved enhver transport at nå frem til tiden, men for tidskritiske transporter kan det være helt afgørende for at beholde transportopgaven. Med Volvo Trucks’ nye positioneringstjeneste Positionering+ er det muligt at overvåge lastvognens geografiske position minut for minut. Det skaber de nødvendige forudsætninger for en mere effektiv logistik.

 

- Et godt eksempel på dette er betonbranchen. Timing er alt – helt ned til det minut hvor lastvognen skal ankomme for at tage imod sin last af beton. Når man blander beton, er blandingen tilpasset, så den matcher den nødvendige tid til læsning, levering og støbning. Med Positionering+ kan man helt nøjagtigt vurdere, hvornår lastvognen ankommer og forberede betonblandingen derefter, siger Johan Östberg, produktspecialist hos Volvo Trucks.

I tillæg til funktionen med realtidspositionering gør denne tjeneste det muligt at definere et geografisk område, en rute eller et helt land og modtage meddelelser, hver gang en lastvogn passerer gennem disse definerede områder. Dette er specielt nyttigt i forhold til lageraktiviteter, hvor personalet har brug for at vide, hvornår en lastvogn ankommer, og hvornår den kører igen, så de kan udføre de efterfølgende opgaver. For visse typer af transport indebærer positioneringstjenesten også yderligere fordele.

 

- Hvis en lastvogn afviger fra sin rute, udsender systemet en advarsel. Det skaber et mere sikkert og trygt miljø for de chauffører, der kører med gods af en høj værdi, forklarer Johan Östberg.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1880 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com