Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Positive udsigter for verdens luftfragt

Søgeord:

3. november 2014  |  

Af Anders Per Gajhede

Læst i alt:

2910 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Trods økonomisk usikkerhed spår IATA vækst i den globale luftfragt i de kommende år.

 

IATA – International Air Transport Association – her netop offentliggjort sin Airline Industry Forecast 2014-2018. Prognosen viser, at de internationale fragtvolumener forventes at stige med 4,1 procent i CAGR, compound annual growth rate, over de næste fem år.

 

Det er især spirende økonomier i Mellemøsten og Afrika, der kommer til at opleve størst vækst, og de hurtigst voksende ruter bliver med en årlig vækst på over seks procent ruterne imellem Mellemøsten og Asien, lyder det i prognosen.

 

Tony Tyler, administrerende direktør i IATA:

- Luftfragt er lige så vital for verdens økonomi som nogensinde. I år vil mere end 35 procent af værdien af verdens handel transporteres i luften – svarende til 6,8 billioner dollars (37.400 mia. kr., red.). Vi hilser en prognose velkommen, der viser vækst i lufttransportsektoren efter flere års stagnation, siger Tony Tyler og tilføjer, at væksten i fragtton i gennemsnit kun har været på 0,63 per år siden 2011.

- Derfor vil en gennemsnitlig vækst på mere end fire procent over de næste fem år være en markant forbedring i forhold til tidligere år, fortsætter direktøren.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com