Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Produktivitet på tryk

Søgeord:

30. maj 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2256 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Produktivitetskommissionen offentliggør i dag sin anden analyserapport og med den en række anbefalinger til forbedringer af produktiviteten i Danmark.

Produktivitetskommissionen offentliggør i dag sin anden analyserapport og med den en række anbefalinger til forbedringer af produktiviteten i Danmark.



Blandt disse er øget konkurrenceudsættelse på det transportpolitiske område, og denne anbefaling modtages med kyshånd i Dansk Erhverv.

 

- Det er på høje tid, at vi tager toget til den næste station på dette område. Der er ingen egentlige grunde til, at det kun er på ganske få og udvalgte banestrækninger i Danmark, at man har konkurrenceudsat driften, lyder det fra chefkonsulent i Dansk Erhverv Jesper Højte Stenbæk.

 

I Danmark har konkurrenceudsættelse af togdriften blandt andet ført til gode erfaringer i det jyske. Produktivitetskommissionens anbefalinger rammer således plet, men i Dansk Erhverv frygter man politisk tilbageholdenhed på trods af åbenlyse gevinster ved en konkurrenceudsættelse.

- Området er præget af en vis berøringsangst, og af uvisse årsager er det altid en kontroversiel beslutning at konkurrenceudsætte. At det skal være så problematisk at sikre bedre og billigere togdrift kan undre, og man kan jo håbe, at de rette beslutningstagere lytter nøje til Produktivitetskommissionen, slutter Jesper Højte Stenbæk.

DTL-aftryk i rapport

Flere af DTLs mærkesager er positivt listet op i den rapport, der netop er offentliggjort af Produktivitetskommissionen.

 

Yderligere skridt hen imod hævelse af lastbilers totalvægt, to påhængskøretøjer tilkoblet lastbiler og udvidelse samt permanentgørelse af forsøgsordningen med modulvogntog.

 

Det er nogle af de mærkesager fra DTL, som er positivt listet op i den rapport, der netop er offentliggjort af Produktivitetskommissionen.

Rapporten konstaterer, at Danmark i flere henseender har en mere restriktiv lovgivning på området end i vores nabolande. Reguleringen tager bl.a. hensyn til miljø, arbejdsmiljø og belastning af vejnettet. Men – siger rapporten – der kan være grund til at kigge på, om nogle af de fastsatte grænser kan justeres.

 

- Det er meget klare konklusioner, der drages i rapporten. Så klare, at der ikke fra politisk hold er tid til at tøve med at komme videre med de tiltag, som DTL allerede har foreslået med hensyn til lastkapaciteten på lastbilerne – og som blandt andre Venstre har lagt på bordet, siger DTLs underdirektør Ove Holm.

 

Han er især glad for, at det anbefales at hæve vægtgrænsen på 6-akslede vogntog til 50 ton og til 56 ton for 7-akslede vogntog.

Kommissionen siger om dette i sin rapport:

 

"Der findes ikke nogen studier af, hvor meget virksomhederne kan spare i lønomkostninger. Besparelserne kan være betydelige. De igangværende undersøgelser af de økonomiske konsekvenser ved at hæve totalvægten for lastbiler yderligere bør derfor tage højde for lønbesparelserne.

 

På den baggrund anbefaler Produktivitetskommissionen, at forslaget om at øge vægtgrænserne for tre-akslede lastbiler og syv-akslede vogntog genovervejes".

 

Hvad angår modulvogntog er Ove Holm helt enig i rapportens vurdering af, at flere virksomheder vil være interesserede i at benytte modulvogntog under virksomhedsordningen, hvis de har sikkerhed for, at forsøget med modulvogntog gøres permanent.

 

Brugen af to påhængskøretøjer på lastbilerne er et indspil fra DTL, som helt specifikt nævnes i rapporten:

"Det bør også undersøges, om modulvogntogsordningen skal udvides til at omfatte lastbiler med to påhængskøretøjer. Dansk Transport og Logistik har i et indspil til Produktivitetskommissionen gjort opmærksom på, at det ville gøre det muligt for en bil at transportere to 20-fods containere frem for i dag kun én".

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com