Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Projekt skal hjælpe fremtidens spedition

3. april 2018  |  

Af Redaktionen

Forskningsprojekt vil hjælpe speditører med at møde fremtidens udfordringer.

 

Forsknings- og udviklingsprojektet ”Fremtidens Spedition” på Cphbusiness skal hjælpe speditionsbranchen med at løse de udfordringer, som branchen står overfor.

 

- Vil hele speditørledet forsvinde? En række ting på den teknologiske front kommer til at ændre den måde, som transportvirksomheder fungerer på. Hvordan kan speditørerne håndtere de udfordringer? Det er nogle af de ting, som vi skal arbejde med, siger adjunkt Søren Schulian fra erhvervsakademiet Cphbusiness.

 

Han er projektleder på forsknings- og udviklingsprojektet ”Fremtidens Spedition”, der i løbet af 2018 skal afdække, hvor parat speditionsbranchen er til de ændringer, der kommer.

 

- Det er for eksempel selvkørende lastbiler eller autonome skibe. Eller udviklingen inden for IT, hvor blockchain-samarbejde kan reducere den formidlerrolle, som speditøren udfylder i dag. Hele forretningsområder kan forsvinde, fortæller Søren Schulian og fortsætter:

- Vi fokuserer også på nethandel i projektet. Blandt andet har en virksomhed som Amazon så store finansielle muskler, at den kan gå ind og styre og stå for alle led i forsyningskæden. Den teknologiske udvikling åbner også for helt nye forretningsområder. 3D-print er i gang med at ændre produktionen i en række brancher. Skal fremtidens speditionsvirksomhed have det som en service, og hvordan får man den nødvendige kompetence til det?, spørger han.

 

Værktøjskasse til speditøren

- Vores tese er, at de mindre og mellemstore speditionsvirksomheder kommer til at være mest udfordrede. Hvad skal disse virksomheders strategi være, og hvor forberedt er man i branchen? Det skal vi spørge branchen om i forbindelse med Fremtidens Spedition, fortæller Søren Schulian, der underviser logistikøkonomer på Cphbusiness.

Målet med forsknings- og udviklingsprojektet Fremtidens Spedition er i første omgang at samle forskningsresultaterne på området. Derefter skal resultaterne gøres praktisk anvendelige i form af for eksempel en værktøjskasse til speditionsbranchen, så virksomhederne i branchen bliver klædt bedst muligt på til fremtiden.

 

- Vi vil gerne give virksomhederne i speditionsbranchen nogle konkrete værktøjer til at håndtere de ting, der kommer til at forandre hele grundlaget for virksomhederne radikalt. Vi postulerer ikke, at vi kommer med den færdige løsning, men vi kan give dem nogle værktøjer til en strategi i forhold til de udfordringer.

Projektpartnere søges

Søren Schulian og Fremtidens Spedition søger i øjeblikket speditionsvirksomheder, der har lyst til at være med i projektet i løbet af 2018.

 

Kontakt: Søren Schulian, adjunkt og projektleder på Fremtidens Spedition, Cphbusiness, 22 76 00 57,

sosc@cphbusiness.dk

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

485 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com