Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Projektlogistik til Japan

18. juli 2017  |  

Af Redaktionen

BWX står for transport og logistik til ny japansk vindmøllepark.

 

 Blue Water bliver mere og mere involveret i transport og logistikprojekter til vindindustrien i Asien. Det skriver Esbjerg-virksomheden i en pressemeddelelse.

 

For nylig har Blue Water leveret logistikken til Higashi Yurihara-+vindmølleparken på den nordlige del af den japanske ø Honshu. Projektet inkluderede 13 Siemens vindmøller til 41,6 MW-parken, som forventes at starte produktionen i foråret 2018.

 

- En af de største udfordringer var i forbindelse med afskibningen fra Esbjerg. Det kræver særlige kompetencer at håndtere og laste møllevingerne. Projektet inkluderede også en sending komponenter fra Taicang i Kina til Akita i Japan, siger Bjarke Riber Nielsen, som er forretningsudvikler hos Blue Water APAC.

 

I Blue Waters del af arbejdet indgik lastning og losning i havnene – heriblandt også omlastning til trailere og aflæsning på oplagringsområdet samt levering af kraner til arbejdet. Blue Waters erfarne Supercargos overvågede alle operationer i havnene og på oplagringsområdet.

Med projekter i Australien, Filippinerne og Indonesien indenfor de seneste år har Blue Water udført søfragt af alle typer vindkomponenter for adskillige kunder.

 

- Som en naturlig konsekvens af vores involvering i disse projekter er vi blevet meget erfarne i at udarbejde de bedste stuveplaner til de fartøjer, som fragter komponenterne. Vi har vores egne stevedorer og ingeniører, som sikrer, at alt bliver planlagt og udført til punkt og prikke, siger Bjarke Riber Nielsen.

 

At Blue Water har formået at opbygge et solidt forhold til de forskellige skibsoperatører, har også gjort firmaet til en foretrukken partner indenfor vindindustrien. Det unikke tracking-system, som Blue Waters egne IT-specialister har udviklet, giver også kunderne mulighed for at følge alle led i transporten. Gennemsigtigheden ved tracking-systemet opbygger tillid og giver kunderne komforten i at kunne følge status på alle sendinger når som helst.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1077 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com