Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Protest mod illegale vejtransporter

Søgeord:

18. december 2014  |  

Læst i alt:

2188 gange

Læses i øjeblikket af:

1

På en kategorisering over brud på love og regler på transportområdet havde Kommissionen ikke medtaget brud på cabotagereglerne. Det var nok en fejl, for de europæiske parlamentarikere sagde ”om igen” med stemmerne 453 mod 180.

En ommer

 

Sådan må man karakteriserer signalet ved eftermiddagens afstemning i Europa Parlamentet, hvor Kommissionens udkast til en kategorisering og liste over alvorlige trafikforseelser blev stemt massivt ned.

 

- Det, synes jeg, er et stærkt signal fra parlamentarikerne siger administrerende direktør i DTL-Danske Vognmænd og formand for Nordic Logistics Association, NLA, Erik Østergaard.

 

NLA repræsenterer omkring 20.000 vognmænd i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

 

- Europa Parlamentet har i dag sendt et klart signal til Kommissionen: Vi mener det alvorligt, når vi siger, vi er træt af forholdene i vejtransporten. Jeg synes, at Kommissionen i denne sag har udvist en betydelig tonedøvhed overfor EU-parlamentet. Så nu må de gå hjem og gøre listen komplet og få spørgsmålet om ulovlig cabotage og social dumping med på listen, fortsætter Østergaard.

-Også Kommissionens nye arbejdsprogram for 2015, som blev præsenteret i går, onsdag, mangler ordentlige initiativer overfor social dumping. Det duer slet ikke. De to spørgsmål spillede en central rolle ved de tiltrædende kommissærers eksaminationer i Parlamentet for få måneder siden, og det er godt, at så massivt et flertal i Parlamentet holder fast i dagsordenen, siger Erik Østergaard.

Resultatet af afstemningen i dag var 453 stemmer mod Kommissionens liste, 180 stemmer for og 79 afståelser.

 

- Det er et meget bredt udsnit i Parlamentet, på tværs af partier, grupper, lande og højre-venstre, som med dagens afstemning har sendt et klart signal: Vi er optaget af spørgsmålet om social dumping og cabotage og vi vil have problemerne løst.

Det kan jo kun glæde DTL-Danske Vognmænd, som har kæmpet den kamp længe både i Danmark og i EU. Jeg synes, signalet er endog meget stærkt, og det bør også én gang for alle få slået den myte ihjel, at den her diskussion kun er noget der foregår i Danmark.

Den her diskussion er tværtimod noget, der optager europæiske politikere fra Sicilien til Finland, og det, synes jeg næsten, er det allermest opløftende ved dagens afstemning, slutter Erik Østergaard.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com