Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Protest over tvangsarbejde

2. oktober 2017  |  

Danske Maritime tager skarp afstand fra polsk værft.

-Vi må tage klart afstand fra brugen af arbejdskraft på de betingelser. Det er vigtigt, at de arbejdskrav, der gælder i EU, bliver håndhævet. Her er der tale om et meget grelt tilfælde, som der bør slås ned på, og derfor noget, som danske politikere og EU bør kigge på, siger adm. direktør Jenny N. Braat, Danske Maritime, til ShippingWatch.

 

Det sker i forbindelse med omtale af brug af nordkoreanske tvangsarbejdere på det polske værft Crist i en periode, hvor også skroget til det nyeste danske flådefartøj, der senere er døbt Lauge Koch, blev bygget.

Jenny N. Braat understreger i ShippingWatch, at Karstensens Skibsværft, der har haft en repræsentant på det polske værft, ikke har set nordkoreanske arbejdere, og at det derfor er et spørgsmål om at få reglerne håndhævet fra politisk side, hvis det skal ændre sig fremover.

 

-Hvis vi skal have standset det, skal det op på et andet niveau, siger Jenny N. Braat.

Ønsker ens og høj håndhævelse

Til Ingeniøren siger Jenny N. Braat således:

 

-Én ting er, at man har samme arbejdsmiljøregler i EU for eksempel. Noget andet er, om de regler bliver overholdt. Der mener vi og har påpeget mange gange, at man mangler at sikre, at håndhævelsen af reglerne i andre lande er på samme høje niveau som i Danmark.

 

 -Den her sag underbygger, at der er behov for, at man virkelig sikrer håndhævelsen ordentligt i andre lande.

 

 Jenny N. Braat peger i Ingeniøren på, at der ligger en opgave hos de forskellige landes myndigheder og brancheorganisationer, som den hun selv repræsenterer, i at sikre standarderne for arbejdsvilkår på tværs af lande.

Karstensens var til stede

Adm. direktør i Karstensens Skibsværft, Knud Degn Karstensen, siger til Information, at han ikke har haft nogen viden om, at nordkoreanske arbejdere skulle have været med til at bygge Forsvarets nye krigsskib.

 

-Vi har ikke lyst til at støtte det nordkoreanske regime. Vi tager afstand fra nordkoreansk arbejdskraft, og det har vi også oplyst vores underleverandører om. Nu siger vi helt klokkeklart til dem, at vi ikke vil acceptere det, siger Knud Degn Karstensen.

 

I forbindelse med konstruktionen af Lauge Kochs skrog havde Karstensens Skibsværft dagligt inspektioner af byggeriet, mens FMI besøgte det polske værft 15 gange i løbet af byggeperioden.

 

Hverken FMI eller Karstensens Skibsværft observerede nordkoreanske arbejdere på Lauge Koch.

-Det handler ikke så meget om lave at skriftlige aftaler, men i stedet hvordan man håndterer dagligdagen. Derfor er vi tilstede på de værfter, hvor vi bygger, og holder byggemøder hver uge, forklarer direktør Knud Degn Karstensen til Ingeniøren. 

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1041 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com