Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Redere følger topmøde

3. december 2015  |  

Skibsfarten er klar til en bindende klimaaftale.

Hvordan får vi mest effektivt nedbragt udledningen af CO2 fra skibsfarten? Lørdag den 5. december 2015 debatterer bl.a. Marshalløernes udenrigsminister, NGO’en Transport & Environment og Danmarks Rederiforening mulighederne for at reducere skibsfartens udledning af CO2.

 

Debatten er en del af COP21 forhandlingerne i Paris, hvor Danmarks Rederiforening deltager med et ønske om, at forhandlingerne udmunder i en bindende aftale om, at også søfarten skal bidrage til at nedbringe udledningen af CO2. Det er dog afgørende, at det konkrete regelsæt bliver overladt til IMO, FN’s søfartsorganisation, at udarbejde. Siden 2008 har den danske handelsflåde reduceret sin relative CO2-udledning med næsten 40 procent, men Rederiforeningen ønsker, at hele erhvervet på globalt plan tager ansvar.

Rederierhvervet står kun for 2,2 procent af verdens samlede CO2 -udledning. Men Danmarks Rederiforening vurderer, at en global aftale på COP21, hvor skibsfarten også er nævnt, vil gøre det muligt at tage yderligere skridt i reduktionen af CO2-udledningen via IMO.

 

Danske rederier har i årevis fokuseret på energieffektivitet. En bred vifte af initiativer fra skibsdesign og udstyr til ruteoptimering og nedsat fart har ført til næsten 40 procents reduktion af CO2-udledningen siden 2008.

 

90 procent af verdenshandlen transporteres ad søvejen, og samtidig står skibsfarten for mindre end 10 procent af den samlede udledning fra transportsektoren. Skibsfarten er dermed den mest energieffektive transportform. For at fastholde dette er det helt naturligt, at skibsfarten også er med i en global klimaaftale.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

724 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com