Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Rederiernes Brexit-udfordringer på dagsordenen

Søgeord:

28. september 2018  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

1124 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Danske rederiers tilstedeværelse i Storbritannien skal sikres.

 

Danske Rederier afholdt torsdag seminar for danske europaparlamentarikere for at flage de udfordringer, som er særlige for Danmark og for danske rederier ved Brexit. Konklusionen var klar - rammerne skal så vidt muligt bibeholdes i det fremtidige forhold mellem de to parter.

 

Storbritannien udtræder af EU efter 45 års medlemskab. I den periode har danske rederier skabt en betydelig markedsposition i landet, som i dag udgør 9,6 mia. kr. i eksport fordelt på transport af både varer og passagerer samt services til den britiske offshore-sektor, som er verdens største.

 

Alene i 2017 havde rederierne over 14.500 havneanløb i Storbritannien. Overordnet faciliterer søtransport langt størstedelen af hele samhandelen mellem Storbritannien og de resterende EU-lande.

 

Det skriver Danske Rederier i en pressemeddelese.

Afgørende betydning

For Danske Rederier er det helt afgørende, at de politiske forhandlinger, der foregår på højtryk mellem EU og Storbritannien, sikrer en så gnidningsfri overgang for Storbritannien til den nye status som ikke-EU land. Det gælder ikke mindst rammerne for det fremtidige arbejde, som bør fastholde danske rederiers adgang til det britiske marked. Det er i dag er det tredjestørste globalt set og det største i EU. Der er nemlig fare for, at netop de maritime problemstillinger bliver klemt i rækken af problemer, som Brexit medfører uden en ordentlig aftale.

 

Derfor satte Danske Rederier torsdag danske europaparlamentarikere stævne for at gøre opmærksom på danske rederivirksomheders betydelige tilstedeværelse i Storbritannien.

 

For en af deltagerne på dagens møde, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, Morten Løkkegaard, er Brexit højt på dagsordenen:

- Storbritannien er et af de vigtigste markeder for de danske rederier. Det er det tredjestørste marked, og Storbritannien står for fem procent af den danske skibsfarts aktiviteter, og derfor er det naturligvis også vigtigt at sikre så gode rammer for den danske skibsfart som muligt. Handel mellem EU og Storbritannien bliver ikke gnidningsfri i fremtiden, men vi kan arbejde på at gøre det så favorabelt for de danske industrier som muligt.

 

Færgerederi i klemme

DFDS er et af de helt store danske rederier, der direkte påvirkes af Brexit i deres daglige forretning. Kasper Moos, Vice President, Head of Business Unit Channel for DFDS forklarede, hvordan man har forsøgt at planlægge forskellige scenarier med udgangspunkt i et usikkert politisk klima.

- Vi har fra dag ét efter afstemningen i 2016 arbejdet med at planlægge os ud af, hvad end Brexit ender med. Både et hårdt og et blødt Brexit. Jeg ser det dog stadig som mest sandsynligt, at den forhandlede overgangsperiode frem til udgangen af 2020 kommer til at gælde, men det er vigtigt, at de politiske beslutningstagere ved, hvad der rammer os. Derfor er jeg fint tilfreds med dagens møde, siger Kasper Moos.

 

For Danske Rederier er det afgørende, at kravene til rammerne for de fremtidige forhold lyder på fri og lige markedsadgang og smidige havneprocedurer for både godstransport og offshore-markedet.

 

- For os handler det om at bevare så meget som muligt af det nuværende regelværk. Samtidig har vi også øje for, at EU i fremtiden skal matche Storbritannien på den lange bane på konkurrencedygtige rammevilkår for at drive rederi i EU, siger Casper Andersen, EU-chef for Danske Rederier og initiativtager til seminaret.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com