Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Rederiforening skoser politikere

9. december 2015  |  

Forslag om grænsekontrol 1. behandlet.

Partierne i blå blok og Socialdemokratiet bakkede alle op om regeringens forslag til at åbne op for midlertidig grænsekontrol i Folketingssalen tirsdag aften.

 

Men under folketingsdebatten var der ikke svar på en række af anerkendte uklarheder i det hastebehandlede lovforslag: Hvordan skal transportørerne løse denne myndighedsopgave, hvordan skal kontrollen i praksis gennemføres eller hvorledes sikres der lige behandling af de forskellige typer infrastruktur? Det bør der rettes op på i de kommende dage, mener Bilfærgernes Rederiforening.

Særlig situation

Det nye lovforslag blev fremsat i Folketinget i fredag den 4. december, umiddelbart efter at høringsfristen udløb kl. 16. Allerede tirsdag aften var der første behandling i salen, hvor en række af uklarhederne i forslaget var genstand for spørgsmål og debat i Folketingssalen. Eksempelvis var der ikke svar på, hvor og hvordan kontrollen rent praktisk skal finde sted.

 

-Hvis det bliver indført vil man jo også skulle forhold sig til, hvordan det skal foregå rent praktisk og præcist på hvilken lokation inden den danske grænse, sagde Inger Støjberg, udlændinge-, integrations og boligminister.

 

Hun understregede, at der var tale om en særlig situation, hvor det kan bliver nødvendigt med grænsekontrol. Inger Støjberg forventede, at der i langt de fleste tilfælde med midlertidig grænsekontrol også vil indføre et transportansvar. Hun fortalte også, at der sent tirsdag aften ville være en teknisk gennemgang af lovforslaget.

Forundring

Fra rederiernes side undrer det Jakob Ullegård, direktør med ansvar for bilfærgerne, at man i lovforslaget endnu ikke har forholdt sig til konsekvenserne for erhvervslivet. Myndighederne har således fravalgt at forholde sig til den konkurrencemæssige effekt af det foreslåede – og det kom man ikke nærmere i debatten tirsdag aften.

 

-Det er helt legitimt, at regeringen har brug for værktøjer i den særlige situation, som vi står i. Men det er ikke godt nok, at man slet ikke forholder sig til konkurrencesituationen mellem eksempelvis broer og færger til Sverige. Både besvær og regning for at løse den åbenlyse myndighedsopgave, falder på færgerne, alt imens at politiet står for det hele ved broen. Det vil skævvride massivt. I stedet burde det være myndighederne, som håndterede opgaven alle steder, siger Jakob Ullegård, som håber, at partierne bag lovforslaget sørger for, at der bliver skabt klarhed, inden de endeligt vedtager forslaget.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

859 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com