Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Regeringen vil nabotjekke danske særregler

14. april 2016  |  

Sker på opfordring af eksperter.

På anbefaling fra Implementeringsrådet, vil regeringen igangsætte en rapport, der skal danne grundlag for arbejdet i det kommende maritime vækstteam.

 

Det er Danmarks Rederiforening,  der oprindeligt har foreslået et såkaldt ”nabotjek” af publikationen ”Come Fly the Danish Flag” fra Søfartsstyrelsen, som rummer en liste over danske særregler. Listen skal nu granskes nærmere.

 

Gør danske rederier stærke

-Erhvervs- og Vækstministeriet vil gennemføre et nabotjek af barrierer for Danmark som stærk, maritim flagstat i forbindelse med det kommende vækstplanarbejde for Det Blå Danmark og imødekommer således også Implementeringsrådets anbefaling nr. 4, skriver Troels Lund Poulsen, erhvervs- og vækstminister som feedback fra regeringen på netop den anbefaling fra Implementeringsrådet.

 

Det glæder Danmarks Rederiforening, at ministeren følger op på anbefalingen. For unødigt fordyrende, danske særkrav kan bidrage til dels at afholde udenlandske rederier fra at blive en del af den stærke, danske rederiklynge. Dels kan det betyde, at rederierne her i landet flager ud.

-Heldigvis har myndighederne og erhvervet samarbejdet om at fjerne mange danske særregler, men listen er stadigvæk lang. Når det kommer til omkostninger, så er det ’mange bække små, gør stor å’ for rederierne. Det er godt, at regeringen klart viser, at Danmark skal være konkurrencedygtig. Det er et rigtig godt fundament for arbejdet i det kommende blå vækstteam, siger Jakob Ullegård, direktør i Danmarks Rederiforening og det Blå Danmarks repræsentant i Implementeringsrådet.

 

Flere maritime fingeraftryk

Regeringen oplyser også, at den står overfor at teste på EU-Kommissionen, hvordan man kan sikre retvisende regler for det såkaldte ”destinationsbegreb”, så en overfortolkning af EU-reglerne ikke er med til at få rederier til at flytte skibe og aktiviteter ud af landet. Den vil også gøre en aktiv indsats for, at en potentiel finansiel mekanisme i EU tilknyttet ophugning af skibe undgås, da en sådan ordning har stor risiko for at grave grøften dybere mellem den globale og den regionale regulering.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

579 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com