Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Regeringen vil sænke Storebæltstakster

24. august 2017  |  

Vækker glæde hos ITD.

 

Over de næste tre år vil regeringen sænke taksten for at køre over Storebæltsforbindelsen med i alt 25 procent. Det er et af hovedbudskaberne i regeringens erhvervs- og iværksætterudspil. 

 

-    Jeg er utroligt glad for, at vi får sat taksten for at køre over Storebælt ned. Det betyder virkelig noget både for borgere og virksomheder og for sammenhængen i landet, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

 

-    Storebælts-forbindelsen tilhører danskerne. Den skal give plads til bevægelse. Den skal ikke være en pengemaskine for staten. Nu er der kommet økonomisk rum til at sætte taksterne ned. Det skal danskerne kunne mærke, så endnu flere kan få endnu mere gavn af forbindelsen, siger finansminister Kristian Jensen. 

-    Med takstnedsættelsen binder vi Danmark endnu bedre sammen. Det gavner borgerne, og det gavner i høj grad også erhvervslivet. Takstnedsættelsen betyder øget mobilitet, da arbejdstagere lettere kan pendle mellem forskellige landsdele, og det betyder nye markedsrelationer og billigere fragt af varer på tværs af landet. Så det her vil bidrage positivt til væksten på begge sider af Storebælt, siger erhvervsminister Brian Mikkelsen. 

 

Takstnedsættelsen vil blive indfaset over en treårig periode, så den første nedsættelse sker pr. 1. januar 2018 og forventes at være fuldt gennemført pr. 1. januar 2021. Effekten af takstnedsættelsen vil være en forlængelse af tilbagebetalingstiden for Storebæltsbroens gæld med 3 år, så forbindelsen forventes at være gældfri i 2031.

 

Takstnedsættelsen vil gælde vejtrafik og persontog. 

Ros fra ITD

 - I ITD er vi helt enige med regeringen i, at Storebæltsbroen ikke skal være en pengemaskine for staten. Vi glæder os derfor over, at regeringen nu har fundet økonomisk rum til at reducere taksterne med 25 procent. Takstnedsættelsen er positiv for transportbranchen, men den er først og fremmest positiv for det danske erhvervsliv, som transport- og logistikvirksomheder hver dag året rundt servicerer med transportløsninger på tværs af landet. Vi ser gerne, at man på sigt helt fjerner den afgiftsbarriere, som Storebælt udgør i dag, siger administrerende direktør Carina Christensen.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1541 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com