Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Region: Motorvej giver vækst

13. august 2015  |  

Midtjysk motorvej styrker Billund Lufthavn markant.

En motorvej midt gennem Jylland vil give mindst 138.000 flere rejsende om året for Vestdanmarks internationale lufthavn og en vedvarende årlig vækst i BNP på 1,2 mia. kr. Sådan lyder vurderingen i en ny analyse, som Region Syddanmark har fået foretaget.

 

En ny midtjysk motorvej vil forbedre køretiden til og fra Billund Lufthavn blive kortere og gøre det lettere for både charterturister og erhvervslivet at komme ud i verden. Det viser en ny analyse, som Region Syddanmark har fået udført hos den rådgivende virksomhed Damvad til brug for den kommende regionale udviklingsstrategi.

 

Bedre tilgængelighed til Billund Lufthavn har længe stået højt på ønskesedlen hos de 22 syddanske kommuner og Region Syddanmark.

- Det er væsentligt at forbedre syddanskernes mobilitet, og her spiller vejnettet og tilgængeligheden til regionens og Vestdanmarks internationale lufthavn en stor rolle. Billund Lufthavn ligger i skarp konkurrence med lufthavnene i både København, Hamborg og Aalborg om de rejsende, og derfor er det vigtigt, at vi får forbedret infrastrukturen omkring den, så den kan klare sig i den stigende internationale konkurrence, siger Stephanie Lose (V), regionsrådsformand og formand for Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark.

 

Motorvejen vil betyde 100.000 flere danske rejsende og skønnet 38.000 flere udenlandske, hvilket svarer til en stigning i antallet af rejsende på knap fem procent. Og det er vel at mærke et konservativt skøn, hedder det i analysen om effekterne på Billund Lufthavn af en midtjysk motorvej.

- Der er nogle soleklare køretidsgevinster for de rejsende ved en motorvej tæt på lufthavnen. Det handler ikke kun om tiden i luften, men om den samlede rejsetid, når vi vælger at flyve fra det ene eller det andet sted, siger Karsten Uno Petersen (S), næstformand i Udvalget for Regional Udvikling i Region Syddanmark.

 

Analysen dokumenterer sammenhængen mellem tilgængelighed til lufthavnen og brugen af den, og tager ikke stilling til bestemte linjeføringer. Analysens regneeksempel bygger på den af de tre foreslåede linjeføringer i Transportministeriets strategiske analyser, der passerer tættest forbi lufthavnen i Billund (alternativ A). Den vil betyde, at 2,54 mio. danskere vil kunne nå lufthavnen inden for max halvanden times transport. Linjeføring B forventes at give tilnærmelsesvist samme totale effekt.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

657 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com