Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Rekord i lastbiler der ruller ind i Danmark

Søgeord:

10. juli 2017  |  

Læst i alt:

527 gange

Læses i øjeblikket af:

1

ITD har foretaget ny optælling.

 

ITD’s grænsetællinger for 2. kvartal 2017 viser en fortsat stigning i antallet af lastbiltransporter, der dagligt passerer den danske grænse. Niveauet har aldrig været højere, og det er positivt set med im- og eksportøjne.

 

Hver dag kører 5.981 lastbiler således over den danske grænse og sammenlignet med årets første kvartal er det en stigning på 265 lastbiler dagligt. Set i forhold til samme tidspunkt sidste år er det en stigning på 3,4 procent svarende til knap 200 lastbiler flere pr. døgn i retning mod Danmark.

 

- Vi har igennem de seneste år set en støt fremgang i antallet af lastbiler, der dagligt krydser Danmarks grænser. Det er godt nyt for transport- og logistikbranchen. Det sender et klart signal om, at lastbilen er den foretrukne transportform i Europa. Desuden er det et tegn på, at væksten i Europa fortsat går den rigtige vej, fordi mere gods og flere varer skal fragtes på kryds og tværs af Europa, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD. 

Grænsen i Sønderjylland er fortsat Danmarks største internationale grænse for lastbiltrafik. Ud af de i alt 5.981 lastbiler, der dagligt krydser den danske grænse, kører hele 3.613 af lastbilerne over den sønderjyske grænse. Det er en stigning på 2,7 procent det seneste år.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com