Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Rekordår for Fjord Line

1. marts 2017  |  

Vækst på alle parametre.

Rederiet Fjord Line forbedrede sit resultat før skat med 236,6 millioner kroner (NOK) i 2016. Udviklingen i fjerde kvartal af 2016 er også gennemgående positiv.

 

- Vi er glade for at kunne melde så godt et resultat ud. Etter tunge investeringsår og juridiske kampe i 2014 og 2015 kunne vi i 2016 fokusere fuldt og helt på at tilbyde kunden det bedst mulige produkt. Det har givet resultater, som vi er stolte af at vise frem, siger Rickard Ternblom, koncernchef i Fjord Line.

Rekordår på flere områder

Resultatet for Q4 2016 viser gennemgående positive tal for selskabet med de miljøvenlige skibe. I årets tre sidste måneder steg omsætningen med 45 procent. Og i en ellers traditionelt udfordrende periode på året for rejsebranchen var tabet desuden halveret i forhold til 2015.

 

Ser man på 2016 som helhed, har selskabet også grund til at smile. Foruden en resultatforbedring kan Fjord Line glæde sig over en stærk stigning på både omsætning (29 procent), passagerer (10 procent), biltrafik (8 procent) og fragtvolume (12 procent). Den markante resultatforbedring er hovedsageligt drevet af trafikvækst, højere indtægter per gæst, effektiv drift og lavere omkostningsniveau.

 

Samtlige fire skibe i Fjord Lines flåde, henholdsvis MS Bergensfjord og MS Stavangerfjord (som sejler på ruterne Hirtshals-Stavanger-Bergen og Hirtshals-Langesund), HSC Fjord Cat (Hirtshals-Kristiansand) og MS Oslofjord (Sandefjord-Strømstad) har bidraget til væksten.

Vokser stadig på Sandefjord-Strømstad

Der har været en særlig god udvikling på ruten mellem Sandefjord og Strømstad. Efter at selskabet fik adgang til nye sejltider på ruten 1. oktober 2015, har MS Oslofjord redet på en medgangsbølge. For eksempel steg passagerantallet i Q4 2016 med 22 procent sammenlignet med 2015.

 

Insourcing af taxfree-drift på samtlige skibe har også spillet positivt ind på resultatet for 2016, men vil først give fuld bundlinjeeffekt i 2017.

 

- 2016 viser, at vi for alvor er blevet et konkurrencedygtigt rederi, som driftes lønsomt. Det er en udvikling, vi skal bygge videre på. I år er vi fast besluttede på at tage nye skridt, både hvad gælder kundeoplevelser og resultat, siger Rickard Ternblom.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

422 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com