Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Renault og Anneberg kører også grønt

22. oktober 2015  |  

Af Claus Warncke

Bedre penge- og CO2-regnskab i Spjald.

Aldrig har kombinationen af mere miljøvenlig kørsel og besparelser på kørselsudgiften haft mere fokus hos transportbranchen end nu.

Og det er ikke alene de store lastbilmærker på det danske marked, der slår på tromme for nye lastbilmodellers miljømæssige og økonomiske fordele.

Også Renault, der i sidste måned solgte 4 ud af månedens totale danske salg på 413 lastbiler over 15 tons totalvægt, gør opmærksom på sine kvaliteter i en aktuel pressemeddelelse.

 

Sparer 35.000 kr. pr. bil

Sven Anneberg, der sammen med sin bror Georg Anneberg er 3. generation i ledelsen hos Anneberg Transport A/S, forklarer:

- Vi fik Renault-lastbiler i vores vognpark i 2001, fordi de havde en egenvægt 400 kg mindre end tilsvarende modeller på markedet. Det antal kg. kunne vi have ekstra med i tankene på vores internationale tankvognstransporter. Vi har registreret, at brændstoføkonomien i vores nye Renault T-serie er hele 16 procent bedre end i de Renault lastbiler, vi købte i 2008, og de underpræsterede på ingen måde. Den brændstofbesparelse giver os en gevinst på 35.000 kroner per år per lastbil.

Grønt regnskab

Sven Anneberg oplyser videre, at den mere miljøvenlige kørsel også tæller positivt med i kundernes grønne regnskaber, hvor transportkæden tæller med som del af deres produktion.

 

- Reparationer og brændstoføkonomien på en otte år gammel lastbil går op med finansieringen af en ny Renault-lastbil. Og selv om vi som vestjyder ikke lader os begejstre unødigt, så giver brændstoføkonomien i Renault T-serie stof til eftertanke. Det er ikke dårlig brændstoføkonomi, der holder os vågne om natten, tilføjer Sven Anneberg.

Stiftet 1925

Anneberg Transport A/S i Spjald blev etableret i 1925 af Georg Anneberg, og i dag har firmaet cirka 200 medarbejdere samt afdeling i Hvide Rusland, Tyskland, Norge, Sverige og Polen.

De fleste af virksomhedens 170 tankbiler er Renault’er.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1121 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com