Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Roadpricing lagt i syltekrukken

Søgeord:

26. september 2013  |  

Af Redaktionen

Læst i alt:

2296 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Transportminister Pia Olsen Dyhr vil ikke overveje Trængselskommissionens anbefaling om intelligente kilometerafgifter på danske billister før teknikken er gennemprøvet i udlandet.

Transportminister Pia Olsen Dyhr vil ikke overveje Trængselskommissionens anbefaling om intelligente kilometerafgifter på danske billister før teknikken er gennemprøvet i udlandet.



Af Lars Myrup Lassen

Regeringen har selv bedt Trængselskommissionen – der primært har fokus på trængslen i hovedstadsområdet – om at undersøge effekten af en eventuel indførelse af en roadpricing-løsning i Danmark, der skal omfatte al motoriseret vejtrafik.

 

Trængselskommissionen – der i dag har overrakt sin betænkning til transportminister Pia Olsen Dyhr – er nået til den konklusion, at roadpricing er den bedste og mest effektive løsning, hvis den forventede vækst i biltrafikken – ikke mindst i og omkring de store byer - for alvor skal bremses.

 

- Kommissionen kommer med en række anbefalinger om styrkelse af den kollektive trafik og fjernelse af flaskehalse på vejene, der vil mindske trængselsproblemerne på vejene. Men den kraftige vækst i biltrafikken, som alle prognoser viser vi kan vente i de kommende år, og den deraf følgende fordobling af trængselsproblemerne i Hovedstadsområdet kan ikke bremses, hvis vi ikke gennemfører tiltag, der for alvor kan mindske efterspørgslen efter biltransport. Her er roadpricing, det bedste og mest effektive bud, sagde Trængselskommissionens formand Leo Larsen, da betænkningen blev præsenteret i dag i Transportministeriet.

Kold ministerskulder

Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF), der inden regeringsskiftet var en varm tilhænger af den for længst kuldsejlede betalingsring i København, og roadpricing i almindelighed, måtte dog skuffe roadpricing-tilhængerne.

 

- Regeringen vurderer, at det på nuværende tidspunkt er for tidligt at arbejde videre med roadpricing. Der findes ingen lande, hvor man har indført en komplet national roadpricing-løsning. Der er altså ikke løsninger vi kan gå ud og købe inden for en overskuelig fremtid. Set i lyset af de danske erfaringer med IC4-togene og Rejsekortet er det klart, at vi ikke bør kaste os over et nyt teknologisk højrisikoprojekt, sagde Pia Olsen Dyhr, der tilføjede:

 

- Dertil kommer, at EU endnu ikke har fastlagt retningslinjer og standarder på området. Når der findes løsninger med GPS-baserede opkrævning af kilometerafgifter, der i praksis har vist, at de fungerer, så er situationen en anden, og så må vi overveje, om vi skal indføre roadpricing i Danmark – ikke før, fastslog transportministeren.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com