Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Robotten hjælper på lageret

28. juni 2016  |  

Tager en del af slæbet.

Som en trofast hund har en nyudviklet selvkørende robot igennem noget tid trofast fulgt DHL’s lagermedarbejdere rundt i DHL Supply Chains lager i Unna i Tyskland.

 

Den selvkørende robot til det, der kaldes automatiseret kollaborativ ordreplukning, har taget slæbet for lagermedarbejderne og betydet, at de har kunne plukke flere varer i én og samme ombæring. Pilotforsøget har været en stor succes.

 

-Robotvognen følger automatisk lagermedarbejderen rundt gennem lageret alt i mens han læsser varerne på den. Når den er fyldt, kører den automatisk tilbage til et drop-off punkt, mens en anden vogn kommer til og overtager arbejdet med at bære varerne. På denne måde bliver det mere effektivt at gå fra at plukke enkelte ordrer til at plukke flere på én gang. Samtidig sikrer det også en mere ergonomisk venlig plukkeproces, siger Michael Artinger, der er Site Manager for DHL Supply Chain, som har stået bag testen.

Robotten med navnet EffiBOT kommer fra den franske startup Effidence. Der er tale om en ny og fuldautomatisk vogn, der følger medarbejderne rundt i lageret og altså tager sig af det meste af det fysiske arbejde. Den er specielt designet til et fungere sikkert med og omkring mennesker. I løbet af pilotforsøget har to robotter uden at få sved på panden båret vægten af alle varer og derfor har lagermedarbejderne haft begge hænder fri samtidig med, at de ikke selv har skullet skubbe eller trække tunge vogne.

En af udfordringerne i logistikbranchen i dag er, at der i høj grad skal plukkes i mindre enheder som en konsekvens af reducerede lagre og øget online shopping. I en ikke-automatiseret ramme må lagermedarbejderne arbejde med tunge vogne og høj nyttelast. Det begrænser den enkelte medarbejder til at plukke til enkelte ordrer og gå længere afstande.

Tester flere forskellige robotter

Udover EffiBOT tester DHL også andre robotter, der kan tilføre værdi for kunderne. Det er eksempelvis robotter, der kan hjælpe med at pakke varerne såvel som selvkørende robotter, der kan hjælpe med plukkearbejdet og selv køre gennem rækkerne af varer i lageret.

 

-I de følgende uger vil DHL løbende teste forskellige robottyper og systemer. På baggrund af vores evalueringer vil vi efterfølgende afgøre hvilke teknologier, som vi vil introducere permanent og som vil positionere DHL som en af de førende aktører i branchen inden for automatiseret logistik, siger Markus Kückelhaus, der er Vice President for Innovation & Trend Research, hos DHL Customer Solutions & Innovation.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

1725 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com