Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Så er problemfærge klar

Søgeord:

4. maj 2016  |  

Læst i alt:

908 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Scandlines’ nye hybridfærge døbt M/F Berlin.

Tirsdag den 3. maj 2016 blev det officielt. Scandlines’ første af to nye passagerfærger til ruten Gedser-Rostock blev døbt M/F Berlin ved en ceremoni i Rostock.

 

150 særligt inviterede gæster fik en festlig dag med udsigt til den smukke indsejling ved Warnemünde om bord på den nye hybridfærge, der i øjeblikket ligger i sit nye leje i Rostock.

 

-Det har været ventetiden værd, og det glæder mig, at Scandlines beholdt nerverne i ro på trods af forhistorien om M/F Berlin og søsterskibet, siger Ines Rehberg, skibets gudmor.

 

-Det betyder, at vi i dag endelig kan se det flotte arbejde og de store fremskridt, der er gjort.

 

Ines Rehberg er gift med Eckhardt Rehberg, der er forbundsdagsmedlem for det tyske regeringsparti CDU. På opfordring fra gudmoderen overrakte Scandlines en donation på 2,500 EURO til Hanse-Tour-Sonnenschein, der er en støtteforening, som hjælper kræftramte børn.

Under overværelse af politikere, journalister, samarbejdspartnere og andre interessenter fik færgen navnet M/F Berlin, der markerer Scandlines’ strategiske fokus og en tro på fremtiden for færgedriften mellem Danmark og Tyskland og understreger samtidig den korte, direkte forbindelse mellem de to landes hovedstæder.

 

-Der har ganske vist været nogle bump på vejen, siger Søren Poulsgaard Jensen, CEO hos Scandlines.

 

-Men jeg er meget stolt over det endelige resultat, vi kan præsentere i dag på vores ældste færgerute med en historie, der går mere end 100 år tilbage i tiden.

 

-Scandlines kan nu introducere en top moderne passager- og fragtfærge, der dermed indgår i verdens største flåde af hybridfærger. Som man siger, gode ting kommer til dem, der venter, fortsætter Søren Poulsgaard Jensen.

De to nye færger er en investering på mere end en milliard danske kroner per skib, og sammen med udvidelse af havneanlæg sikrer Scandlines den centrale transportkorridor mellem, ikke bare Danmark og Tyskland, men hele Skandinavien og Europa.

 

I sidste uge afsluttede M/F Berlin en vellykket prøvesejlads fra værftet FAYARD i Munkebo på Fyn, først mod Gedser og sidenhen lejet i Rostock.

 

I øjeblikket arbejdes der intensivt på det afsluttende arbejde, inden M/F Berlin kan sættes i drift. Om et par måneder følger søsterskibet M/F Copenhagen.

IconIcon

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com