Tilmeld dig voresnyhedsbrev

newsletter

Særregler bliver byrdefulde

12. juli 2016  |  

Fransk og tysk mindsteløn under beskydning i EU.

Den europæiske transportkommissær, Violeta Bulc, kalder de nuværende mindstelønsordninger i Tyskland og Frankrig for byrdefulde og konkurrenceforvridende i en mundtlig erklæring til Europaparlamentet. ITD  deler kommissærens holdning og kræver en hurtig løsning på problemet.

 

Selvom transportkommissær Violeta Bulc støtter nationale foranstaltninger som eksempelvis mindsteløn, skal det indføres på en måde, så principperne om fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser overholdes. Det mener hun ikke er tilfældet i de verserende sager mod henholdsvis Tyskland og Frankrig, hvorfor EU-Kommissionen har sendt åbningsskrivelser til begge lande. Holdningen understregede hun torsdag over for Europa-Parlamentet. En holdning, ITD deler.

 

- Vi står i en situation, hvor udenlandske virksomheder og chauffører pålægges en række administrative byrder, og samtidig risikerer de at få uforholdsmæssigt store bøder for selv små forseelser. Det kan blive et stort problem for de af vores medlemmer, der kører internationale ture til Frankrig, hvilket vi også har gjort transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt bekendt med, siger Karen Roiy, Public Affairs chef i ITD.

På mødet med europaparlamentarikerne anbefalede Violeta Bulc en fælles europæisk tilgang inden for transport- og logistikområdet for at undgå flere diskriminerende nationale regler og yderligere fragmentering af det indre marked.

 

- Det er vigtigt for os at sikre overskuelige og holdbare regler for det indre marked. Det skal ske på et fælles europæisk grundlag, og det hører jeg også kommissæren sige. Nationale særregler er med til at mudre vandene, så det pludseligt bliver meget kompliceret at drive forretning. Det er konkurrenceforvridende og fordyrende i alle led, når Frankrig eksempelvis kræver franske agenter, som skal stå for myndighedskontakten i tilfælde af kontroller. Fasthold i stedet fælles europæiske standarder og løsninger, så vi sikrer flydende transportstrømme til gavn for transportvirk­som­hed­erne og deres kunder i det indre marked, siger Karen Roiy.

Kommissionen arbejder på at få fastsat en række klare rammer og definitioner for blandt andet udstationering frem mod 2017, så lignende sager fremadrettet kan undgås.

IconIcon

Søgeord:

Læst i alt:

2002 gange

Læses i øjeblikket af:

1

Til abonnenten

 

Indtast dit brugernavn og adgangskode

Kundeservice

Danske Transport Medier APS
Christiansmindevej 12D
8660 Skanderborg
Tlf: +45 70 250 350
CVR: 17642693

Via mail

 

lf@transporttidende.com